Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Oktober 2004


Æbler og pærer i Kulturministeriet


Kulturministeren påstår at de danske kulturudgifter er 50% større end de svenske. Tallene holder bare ikke vand


CulturCommentar:

Dansk Folkepartis kulturordfører har fået et godt argument i de kulturpolitiske debatter, hun deltager i. Hun har nemlig fået et svar fra Kulturministeren, der viser, at vi i Danmark bruger 50 % mere til kultur pr. indbygger end man gør i Sverige. Og voldsomt meget mere end man gør i Frankrig og Tyskland.

Ifølge Kulturministeren anvender vi i Danmark (alle administrative niveauer) 2.400 kr pr. indbygger. I Sverige bruger man 1.600 dkr pr. indbygger, i Tyskland 740 dkr og i Frankrig 320 dkr.

Ud fra denne statistik er det nemt for Dansk Folkeparti at indtage standpunktet: danske kulturinstitutioner og danske kunstnere er forkælede. Og derfor er der ikke nogen grund til at øge kulturbevillingerne.

Det sørgelige er bare, at Kulturministeren i sit svar til Dansk Folkepartis kulturordfører fuldstændigt blander æbler og pærer sammen.

5 minutters kig havde hjulpet

Udgangspunktet for Kulturministerens beregninger er dels den danske publikation Kulturpengene 2003, dels den tilsvarende svenske publikation Kulturens pengar 2002.

De tyske tal stammer fra et dokument fra Arbeitskreis Kulturstatistik fra maj 2004 og omfatter alle administrative niveauer. De franske tal stammer fra publikationen "Budget 2004 du ministére de la culture et de la communication" og handler udelukkende om det statslige niveau.

Almindeligvis er det svært at sammenligne danske forhold med mellemeuropæiske og sydeuropæiske. Så det undlader vi også her.

Derimod bør det være lettere at sammenligne sådanne statistiske opgørelser fra Danmark og Sverige. Men det er alligevel ikke helt let. Nogle enkelte eksempler kan illustrerer dette: En fjerdedel af de danske offentlige kulturudgifter går til idræt. Dette område indgår overhovedet ikke i den svenske opgørelse over kulturudgifter. Den danske oversigt medtager anlægsudgifter - det gør man ikke i Sverige. Modsat så indgår folkeoplysning som en del af de svenske kulturudgifter, men ikke i de danske. Ved en grundigere gennemgang af publikationerne vil man med garanti finde andre væsentlige forskelle i metoden til opgørelse. Støtten til medieområderne er også forskellige i de to lande; i de danske tal indgår tipspenge, det er umuligt at se om tilsvarende indgår i de svenske tal.

Det hyppigst fremsatte krav i dansk litteraturpolitik er momsfritagelse for bøger, blandt andet begrundet i den svenske momsfritagelse. Den svenske momsfritagelse fremgår naturligvis ikke blandt kulturudgifter, det er jo blot manglende indtægter til den samlede statskasse. Sådanne nationale forskelle er umulige at se ud af Kulturministerens tal.

Kulturministeren tillader sig altså at drage en direkte sammenligning mellem kulturbudgetter, hvor man ved blot 5 minutters kig på hovedtallene kan se, at 30-40 % af tallene ikke kan sammenlignes.

Det saglige svar

I oktober 2003 svarede Kulturministeren til Folketinget:
I forbindelse med opgørelse af offentlige kulturudgifter skal der bl.a. sikres ensartethed med hensyn til:
  • Afgrænsning af det kulturelle felt, dvs. hvilke områder der skal indgå samt hvordan de opdeles på underområder.
  • Hvilke offentlige myndighedsniveauer der indgår (svarende til stat, amter og kommuner i Danmark).
  • Hvorledes man definerer offentlig støtte, herunder om der kun indgår direkte bevillinger eller også lån og indirekte støtte i form af f.eks. skatte- og afgiftsfritagelser m.v., samt om der indgår provenu fra nationale spil og lotterier.
  • Om tallene opgøres brutto eller netto, dvs. om kulturinstitutionernes forskellige former for indtægter indgår (driftsindtægter, midler fra fonde og sponsorer m.v.).
  • Hvorledes overførsler mellem myndighedsniveauerne (herunder også EU) indgår (herunder undgå at de samme midler tælles med som udgifter på flere nationale myndighedsniveauer).
  • Håndtering af anlægsudgifter, som typisk har meget svingende niveau fra år til år. Ved sammenligninger mellem landene kan eller skal der yderligere tages højde for:
  • Landets størrelse og økonomiske niveau; kulturudgifterne kan sættes i forhold til f.eks. landets samlede offentlige udgifter, landets bruttonationalprodukt og antal indbyggere.
  • Den offentlige sektors størrelse og relative betydning; forskelle i landenes kulturudgifter kan således i lige så høj grad afspejle forskelle i den offentlige sektors relative betydning, som den relative betydning, der fra politisk hold tillægges kunst og kultur.
  • Omkostningsniveauet i landet; produktionsomkostningerne til f.eks. en teaterforestilling afhænger af landets generelle omkostningsniveau, herunder især lønniveauet.
Kulturministeren henviser godt nok til dette svar i sit svar til Dansk Folkeparti, men konkluderer "det fremgår trods alt tydeligt af ovenstående tal, at Danmark er et land, som giver flotte bevillinger til kultur".

Hvorefter Dansk Folkeparti kan rejse land og rige rundt med forkerte tal.

Lad os få seriøs forskning

En af de interessante poster i det svenske kulturbudget er 39 mio sek til forskning. Kulturministerens svar til Dansk Folkeparti understreger behovet for at man også i Danmark afsætter målrettede penge til forskning.

Blandt den beskedne forskning, der faktisk foregår,er Nordisk Kultur Institut omfattende projekt om Nordisk Kulturpolitik under Forandring. Projektet er blandt andet støttet af Kulturministeriet og har i bogform givet de hidtil mest seriøse og sammenhængende analyser af forskelle og ligheder mellem den førte kulturpolitik i de nordiske lande.

Kulturministeren kunne have hentet elementer i sit svar til Dansk Folkeparti i dette materiale. Nogle af tallene har vi valgt at bringe her.

Tom Ahlberg
ansvarshavende redaktør

Læs også:
Nordiske kulturbudgetter

Søndag Aften 10/2004

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.