Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


December 2005


Nationalisering af egnsteatrene


Kulturministeren foreslår at egnsteatre og små storbyteatre skal underlægges statslig kvalitetskontrol og at refusionsordningen skal fjernes. Det lykkes næppe heller denne gang at fjerne refusionsordningen.

Da et bredt flertal i Folketinget i maj blev enige om en stemmeaftale om gennemførelse af kommunalreformen på kulturområdet, handlede et særligt punkt om egnsteatrene.

"Teaterlovsforslagets bestemmelser om indførelse af rammestyring på egnsteaterområdet udgår. Parterne er enige om i løbet af efteråret 2005 at drøfte, hvorledes det sikres, at beslutningen om støtte til egnsteatrene og evt. de små storbyteatre sker på baggrund af teaterfaglige kvalitetsvurderinger."
Baggrunden for de særlige egnsteaterkommentarer var, at kulturministerens oprindelige forslag til udmøntning af Strukturreformen indeholdt et ønske om at fjerne den automatiske refusion af kommunernes udgifter til egnsteatre. Kulturministerens forslag var en konsekvens af Strukturkommissionens betænkning, hvor netop Kulturministeriets refusionsordninger stod for skud (se Søndag Aften arkiv).

Forslaget om at fjerne den automatiske refusionsordning vakte stor debat i teaterlivet. Og endte således med en bred enighed om at det skulle tages af bordet.

Men stemmeaftalen lagde op til, at partierne skulle diskutere, hvordan man kunne styrke de teaterfaglige kvalitetskrav til egnsteatrene og de små storbyteatre. Til denne diskussion udarbejdede Kulturministeriet et notat, som igen lagde op til at fjerne den automatiske refusion.

Forslaget - kort

Kulturministeriets forslag indebærer:
  • en fast økonomisk ramme for egnsteatrene,
  • tilskuddet til egnsteatrene bevilliges for en 4-årig periode af Kunstrådets Fagudvalg for Scenekunst,
  • prioriteringen foretages alene af Fagudvalget, som dog skal "tage højde for den geografiske fordeling".
Desuden foreslår Kulturministeriets notat en lang række overgangsordninger fra nuværende egnsteateraftaler, således at den første samlede prioritering af egnsteatre kan foregå fra 2010. Dette vil indebære, at der i nogle år vil være absolut status quo for egnsteatrene.

De små storbyteatre (som omfatter København, Frederiksberg, Odense, Aalborg og Århus) er allerede støttet gennem en samlet rammebevilling i Finansloven. Rammebevillingen udmøntes i dialog mellem Kulturministeriet og de 5 kommuner, men kommunerne bestemmer i dag selv suverænt prioriteringen af pengene.

For de små storbyteatre foreslår Kulturministeriets notat, at denne ordning samordnes med egnsteatrene, således at der bliver en (meget) stor samlet ansøgningspulje hvert fjerde år.

Kunstrådet vil prioritere

Samtidig udtrykker Kunstrådet det synspunkt, at "en del af de nuværende egnsteatre ikke løser opgaven på et niveau, der berettiger til statsstøtte". Synspunktet dokumenteres ikke med konkrete eksempler. Og i og for sig er udsagnet noget sludder, for berettigelsen til statsstøtte afgøres af Kunstrådets vurdering af, "om et teaters virksomhed kan karakteriseres som professionel." Og hvis Kunstrådet ikke mener et teater er berettiget til statsstøtte, kan Kunstrådet selv fjerne bevillingen.

Kunstrådet kan muligvis hævde, at man ønsker yderligere kvalitetssikring end det - i kvalitetsmålestok - vage ord professionel. Dette er vel i essensen det, stemmeaftalen mellem de politiske partier lægger op til.

Staten vide alt

Kulturministeriets forslag forsøger at løse to krav:
  • kravet fra Strukturkommissionen (og Finansministeriet gennem mange år) om at fjerne automatiske refusioner,
  • ønsket fra Kunstrådet om central kvalitetsvurdering og -prioritering af egnsteatrene.
Når disse hensyn samtænkes, giver det et klart billede af manglende statslig tillid til kommunernes forvaltning af kulturpengene. Hvis man forestiller sig forslaget gennemført samlet, vil det reelt indebære en nationalisering af egnsteatrene.

Men måske gør Staten derved regning uden vært. Hvordan opretholdes et lokalt, kommunalt engagement i teatrene, hvis prioriteringen bestemmes af Staten? Hvordan kan Staten få kommunerne til at prioritere teatre, hvis kommunerne får at vide, at de ikke er i stand til at vurdere kvaliteten?

Siden Strukturkommissionens betænkning har det stået klart, at egnsteatrene fortsat ligger i et krydsfelt mellem Staten og kommunerne. Opgavedelingen kan ikke blive så klar, som man kunne ønske på skrivebordet. Gennemfører man Kulturministeriets forslag, vil opgavedelingen i løbet af nogle år blive klar. Kommunerne vil trække sig tilbage, engagere sig på andre felter og overlade dynamik og udvikling til Staten.

Utidig indblanding

På mange måder forekommer tanken om øget statsstyring af egnsteatre og små storbyteatre utidig. Om kort tid begynder de nye kommuners nye kulturudvalg deres virke. I det mindretal af kommunerne, som har egnsteatre, er egnsteatrene en væsentlig udgiftspost. Det er vanskeligt at forestille sig at det kan give en særligt positiv stemning i de nye kulturudvalg, hvis de på første møde præsenteres for, at det eneste teater I har indflydelse på er egnsteatrene og i øvrigt ændres dette nu, så I skal bevillige penge hvert fjerde år, men Staten skal bestemme om vores teater lever op til Statens kvalitetskrav. Dette giver næppe den mest positive dialog i begyndelsen af det nye samarbejde mellem Kulturministerium og kommuner.

Bag diskussionen ligger en påstand om, at kommunernes kvalitetskontrol ikke er tilstrækkelig. Man må dog formode, at kommunerne følger de enkelte teatre tættere end et statsligt Kunstråd kan. Og også kommunerne er optaget af at få kvalitet for skattekronerne. Men, selv hvis kommunerne har forvaltet denne opgave for ringe, så får kommunerne jo netop med Strukturreformen stærkere samlede ressourcer. Alt andet lige må man gå ud fra, at større kommuner vil blive bedre til at sikre kvaliteten (det er jo det statslige hovedsynspunkt bag hele Strukturreformen). Og det er i hvert fald ganske upassende at hævde at de ikke kan dette, inden de har påbegyndt arbejdet.

Brug bekendtgørelsen

Til gengæld kan folketingets kulturpolitikere diskutere, hvorledes den nuværende forpligtelse for Kunstrådet til at indgå i dialog med kommunerne om egnsteatrene fremover skal varetages.

Ud over at vurdere egnsteatrenes professionalisme, skal Kunstrådet ifølge bekendtgørelsen for egnsteatrene "følge udviklingen blandt egnsteatrene", "bistå kommuner, amtskommuner og teatre ved udarbejdelse af egnsteateraftalerne", "kommentere udkastet til egnsteateraftalerne" samt "udarbejde vejledende retningslinjer for indholdet af egnsteateraftalerne". Der er således i forvejen nogle redskaber til at sikre dialog mellem Staten og kommunerne om kvaliteten af egnsteatrene.

Læs også:
Egnsteatrenes lovhistorie
Mere magt til ministeren
Teaterlove 1962-2002

Søndag Aften 12/2005

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.