|
Kulturministerens beslutning om at etablere internetfiltre på bibliotekerne er helt og aldeles en politisk beslutning.
Folketingets tipsbevilling for 2006 giver Kulturministeriet en pulje på 3 mio. kr. til at give tilskud til biblioteker, som etablerer internetfiltre (Se Søndag Aften arkiv). Folketingets Finansudvalg har tiltrådt Kulturministerens indstilling om "tilskud til medfinansiering af Biblioteksstyrelsens indkøb af licenser i forbindelse med tilbud om internetfilter på folkebiblioteks-pc'ere."
Efter Søndag Aftens dokumentation af tipsbevillingen udsendte Kulturministeriet en pressemeddelse, hvoraf det fremgår, at det udelukkende er børnebibliotekerne, der skal filtreres. I pressemeddelelsen præciseres også, at staten skal betale for etablering af filtre, hvorimod kommunerne skal betale for den løbende drift (teknisk support og licenser). Den årlige driftsudgift er ca. 10% af etableringsudgiften.
Ikke obligatorisk
Oprindelig var det Kulturministerens tanke, at filtrene både skulle sættes op på folke- og skolebiblioteker. Dette forslag kunne Undervisningsministeren ikke tilslutte sig, det blev klart ved et møde mellem ministrene den 9. februar i år. Derfor omfatter tipsbevillingen udelukkende folkebibliotekerne. Den oprindelige model lød på en obligatorisk ordning for alle folke- og skolebiblioteker. Bl.a. direktøren for Biblioteksstyrelsen advarede mod en obligatorisk ordning, som ville blive meget dyr.
I stedet foreslog Biblioteksstyrelsens direktør en tilskudsmodel:
"Fordelene ved tilskudsmodellen er indlysende: vi undgår en konflikt, der kan blive ubehagelig for M (ministeren, red.), både i forhold til KL, der med et påbud vil mene at M blander sig i kommunale forhold og i forhold til grupper der ser filtrene som censurerende. Vi sparer penge, men M får alligevel meldt en klar politik ud, der er fulgt af penge, og som mange vil være tilfredse med."
Forud for Kulturministerens initiativ gennemførte Biblioteksstyrelsen i december 2005 en spørgeskemaundersøgelse blandt bibliotekerne om deres anvendelse af filtre. Kun 13% af folkebibliotekerne har (frivilligt) valgt at installere filtre. Det er typisk biblioteker, der har oplevet flere problemer med misbrug af publikumspc'er, end øvrige biblioteker.
Det er i øvrigt tankevækkende, at 1/3 af filterbibliotekerne slet ikke har nogen politik på området eller nogen information til publikum. Modsat er det kun 4% af ikke-filter bibliotekerne, der hverken har politik eller information på området. Man kan således ikke hævde, at biblioteker uden filtre er passive med hensyn til børns brug af internet.
Biblioteksstyrelsen henviser desuden til en rapport fra det amerikanske forskningsråd, der konkluderer, at "der ikke kan påvises nogen beviser for, at mindreårige bliver skadet af at blive eksponeret for seksuelt indhold på Internettet."
Politisk kampagne
Biblioteksstyrelsen har foreslået:
- at ministeren skriver om tilbuddet til alle folkebiblioteker,
- at ministeren skriver en artikel i "Nyt fra Biblioteksstyrelsen",
- at ministerens kriver kronikker og debatindlæg om emnet.
Biblioteksstyrelsen har dog også forsøgt at advare mod initiativet:
"...mange biblioteker har fravalgt filtre, fordi de ikke mener der er behov. Det er således i høj grad den politiske argumentation, der skal bidrage til en større udbredelse (af filtre, red.)"
Initiativet til internetfiltre på bibliotekerne er således rent politisk. Biblioteksfagligt argumenteres ikke for det. Forvent, at Kulturministeren i det næste halve år vil dukke op i alskens medier for at forklare nødvendigheden af filtre. Og forvent samtidig, at Undervisningsministeren vil være så stille som overhovedet mulig på dette punkt.
Læs også:
Internetfiltre på bibliotekerne
Fra arkivet:
Virkelighed med eller uden filter (2001)
Uden filter, tak (2001)
Anti-demokratisk filter (2000)
EU med eller uden filter> (2001)
Filter mod filter (1999)
Nettet strammes om det frie ord (1998)
Internetcensur på danske biblioteker (1998)
Søndag Aften 06/2006
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
