Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


August 2007


Luk CaféTeatret


Kan man måle samfundsnytten af teatre? Det tror Dansk Skuespilleforbund - konsekvensen må være at lukke CaféTeatret.

CulturCommentar:

I analysen om De københavnske teatres økonomiske effekt argumenteres for, at de samfundsøkonomiske konsekvenser af teaterstøtten skal anvendes som argumentation for støtten. Analysen konkluderer ligefrem:
"Det ville være relevant for det enkelte teater at angive dets økonomiske samfundseffekt i den årlige regnskabsrapport".
Det ville være for nemt, at afvise dette forslag ved at gøre sig munter over, hvor mange økonomer og analytikere de enkelte teatre skulle hyre for at opstille selvstændige samfundsnytte-regnskaber. Forslaget er stillet og bør derfor behandles aldeles seriøst.

Af analysen fremgår, at publikum på Østre Gasværk Teater bruger 103 kr. på transport og 238 kr. på forbrug før og efter forestillingerne, i alt et forbrug på 341 kr. Publikum til Café Teatrets forestillinger bruger derimod kun 13 kr. på transport og kun 27 kr. på forbrug før og efter forestillingerne, i alt et forbrug på 40 kr. Der skabes således 9 gange så stor yderligere omsætning på Østre Gasværk som på Café Teatret.

I det samlede regnestykke bør medtages, at billetpriserne er væsentligt højere på Øster Gasværk end på CaféTeatret. Den direkte konsekvens af forslaget, om at de enkelte teatre skal angive de økonomiske samfundseffekter i regnskaberne, vil altså være, at man logisk set må diskutere lukning af CaféTeatret. Teatret har jo ikke nogen nytteeffekt.

Flyv i teatret

CaféTeatrets brøde består i høj grad i, at publikum går eller cykler til forestillingerne. Og det kan vi ikke ha' i den nye kultur- og oplevelsesøkonomi. Omsætningen bliver for lav. Vi foretrækker kulturbegivenheder som kræver lang transport, helst fly. Denne økonomiske analysemodel giver et helt nyt og uventet argument for at flytte kulturinstitutioner og -begivenheder væk fra København. De store koncerter i Horsens viser vejen, når rigtigt mange københavnere rejser langt. Den samfundsmæssige nytteeffekt ville dog være endnu større, hvis man lagde flere begivenheder på Bornholm - så ville man også tvinge publikum til at overnatte. Meromsætning.

Grundproblemet med den analysemodel man har anvendt fra Copenhagen Business School med samarbejdspartnere er, at den bygger på et forældet syn på hvilke økonomiske sammenhænge, der er relevante at måle.

"Nytte" er i denne model lig med "omsætning" - uanset kvaliteten af denne omsætning. Fly er bedre end cykler, uanset bæredygtighed, uanset folkesundhed. Og det er rigtigt godt, hvis publikum drikker sig fulde efter forestillingen. Og det er faktisk ødelæggende for samfundsnytten, at der er begrænsninger i rygning.

Analysen indeholder ikke nogen sammenligningstal for samfundsnytte ved andre offentlige investeringer. Når man er ude i den økonomiske argumentation, må den selvfølgelig fuldføres. Den samfundsnytte, der er kommet ud af en Storebæltsforbindelse eller måtte komme ud af en Fehmernbro, vil sikkert være væsentligt større end nytten af investeringer i teaterlivet. Tænk blot på, hvor meget mere benzin, der vil blive brugt.

Men man kunne såmænd også blive indenfor kultursektoren. Analysemodellen vil være alle tiders argument for omprioritering af den offentlig kulturstøtte til fordel for professionelle sportsbegivenheder. Der genereres godt nok omsætning ved store internationale begivenheder, især hvis en flok hooligans også sikrer glarmesteromsætning.

Og alle tanker om gangbro til Operaen i København burde straks opgives. Det er skadeligt for samfundsøkonomien.

Enten teater eller opsparing

Intentionen, at beskrive teater med tal, kan være rigtig god. Men der findes analysemodeller, som er langt mere sofistikerede (også anvendt af Copenhagen Business School), og som langt bedre viser, i hvilket omfang eksempelvis kulturinstitutioner bidrager med værdi ud fra de krav og forudsætninger, der er. Eksempelvis videnregnskabet (se Søndag Aften arkiv).

I den anvendte model kan man jo heller ikke tage højde for, at de små scener typisk har en "samfundsnytte" som eksperimentarium, igangsætter, trendspotter m.v.

Modellen bygger desuden på den forudsætning, at alternativet til at gå i teatret er at spare op til pensionen. Man har godt nok spurgt publikum, hvad de ville have lavet, hvis de ikke var i teatret den pågældende aften, og 73% siger at så var de blevet hjemme. Ud fra dette hævder analysen, at disse mennesker ville have sparet pengene op.

Ja, de fleste af os er hjemme de fleste aftner. Men vi har alligevel et nogenlunde fast kulturforbrug. For nogle er niveauet 1 teateraften om året, for andre er niveauet 10 aftner i byen hver måned. På forunderlig vis lykkes det alligevel for næsten os alle at bruge næsten alle vore penge. Det er de færreste, som tager banklån for at gå i teatret.

Tom Ahlberg
ansvarshavende redaktør


Læs også:
Teater som forretning

Søndag Aften 08/2007

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.