|
Svensk bog (!) forsøger det snart umulige,
at definere hvad en bog er.
CulturCritik:
Almindeligvis går de fleste af os rundt og tror, vi ved, hvad en bog er. Men med
fremkomsten af e-bøger, lydbøger og andre nye medier er begrebet
"bog" blevet mindre håndgribeligt og mindre selvfølgeligt.
Bogen "Boken" af den svenske historiker Rasmus Fleischer påtager
sig den vanskelige opgave at sætte begreberne i kritisk lys.
En svensk leksikondefinition fra årtusindeskiftet lyder, at en bog er "et større antal papirblade eller ark, sædvanligvis med skreven eller trykt tekst, sammenhæftet langs den ene side".
Hidtil har det været ganske nemt at definere, hvad der forstås
ved en bog. Det har været et materielt og dermed håndgribeligt
produkt. Og dog har man også kunnet tale om at have læst den
samme bog - uden at det i bibliografisk sammenhæng har været
samme bog, blot samme forfatter og titel. Men i forskellige
udgaver. Hermed er "bog" ikke blot et materielt begreb, men
også et immaterielt.
I løbet af det sidste tiår har digitalisering og teknologiske
ændringer givet nye slags bøger: e-bøger, lydbøger og print-on-demand.
De nye slags bøger er i høj grad immaterielle, men fx printteknologi
giver også nye former for materielle bøger.
Bøger kan efterhånden bedst sammenstilles gennem det sæt metadata,
der knyttes til det enkelte produkt. De offentlige diskussioner
om bogens former tenderer at begrænses til spørgsmål om personlige
præferencer: hvad den enkelte forbruger "føler" er bedst.
For Fleischer er det væsentlige karakteristika ved bogen,
dens egenskab som kollektiv hukommelse og fælles referencepunkt.
Bogen ses som en del af en litterær offentlighed, der er kendetegnet
ved langsommelighed. De nye bog-former ændrer radikalt ved sondringen
mellem langsomme og hurtige offentligheder. Til dette kan
man dog anføre, at efterhånden som en større og større del
af det almindelige bogmarked tilpasser sig nyhedsmarkedets
flow, så er bogen allerede delt mellem hurtige og langsomme
offentligheder.
Moms - et uoverset problem
Et særligt svensk forhold består i, at der er reduceret moms på "bøger". Dette
kendes herhjemme blot som et hyppigt gentaget kulturpolitisk
ønske - uden at man derved i Danmark (endnu) har forholdt
sig til de interessante, men også kunstnerisk set lattervækkende
grænsediskussioner, dette giver anledning til (Se Søndag Aften
arkiv).
Ved at støtte samtlige bøger med en lavere momssats, slipper
Staten for at tage stilling til kriterier for litterær værdi.
Til gengæld skal man tage stilling til, hvad en bog
er. Og det er ikke længere helt så nemt, som det var tidligere.
For naturligvis vil så mange som muligt gerne sælge produkter
med lavere moms. Og nogen skal jo påtage sig den vanskelige
opgave at definere, hvad en bog er i momsretslig forstand.
Er en notesbog, med blanke sider i, en bog? Nej, mener de
svenske skattemyndigheder. Men hvis man udgiver en "bog" med
samme blanke indhold og kalder den "What every man thinks
about apart from sex", så er metadata så litterær, at det
godskrives som en bog. Kalendere er tilsvarende gråzone: fyldes
en kalender med tilstrækkeligt meget ekstrastof, kan det godkendes
som en bog. Men er der kun datoer, skal der betales fuld moms.
Er facebook en bog?
Definitionen af en momsfri bog kan være vanskelig. Vanskeligere bliver det med en e-bog. Svenske forlag fører en
helhjertet kampagne for at e-bøger skal have samme lave momssats som fysiske bøger - "for grænsen mellem en trykt og digital bog udraderes".
Set fra forlagenes side er dette et logisk ræsonnement. Problemet
er bare, at grænsen mellem en e-bog og al anden digital information
også udraderes. Med bredden i indholdet i fysiske og e-bøger
in mente er det svært at hævde, at der er en indholdsmæssig
forskel mellem bøger og al anden information på nettet. E-bøger
læses for tiden i særlige publiceringsformater, men der er
intet til hinder for, at al anden information på nettet kan
indlejres i samme publiceringsformater. Fx kan alle, der bruger
Wikipedia i venstre margin finde en knap der hedder "Lav en
bog" - og vupti så har man lavet en e-bog. Denne funktion
kunne let indgå i alle standardbrowsere.
Hvis hele nettet uden videre kan blive til en e-bog og forskellen
mellem en fysisk bog og en e-bog ikke længere eksisterer,
hvordan begrunder man så, at fysiske bøger har lavere momssats?
Dette har den svenske forlæggerforening fundet et svar på
ved at hævde, at "en e-bog ikke kan have andet indhold end
den trykte bog".
Dette er fulgt op af en enig svensk riksdag, som i maj 2011
udtrykte, at "det er særligt væsentligt, at der gives samme
merværdiskat til produkter, der findes i både traditionelle
og i digitale miljøer". Hermed indskrænkes visionen om digitale
bøger til en kopitænkning. Alskens tanker, som allerede afprøves
i undervisningssektoren, om at lade e-bøger have særlige kommunikative
og interaktive funktioner, undermineres herved. Interaktivitet
straffes med højere moms!
Sang straffes
Problemet eksisterer i forvejen på lydbogsmarkedet. Her er en lydbog i svensk
ret defineret som en præcis gengivelse af en i forvejen trykt
tekst. Og dette skal fortolkes restriktivt ifølge svensk lov.
Der må kun være tale om en oplæsning indenfor de kunstneriske
rammer, der i dag er blevet standard: en skuespiller læser,
giver personer lidt forskellige stemmer og dialekter, indstuderede
pauser m.m. Men absolut ikke andet. I Danmark har enkelte
forlag eksperimenteret med musikalsk intro og outro til lydbøger.
Det holder ikke i Sverige, for så skal der fuld moms på, for
så er det en musikudgivelse. Susanne Brøgger synger i lydbogsudgaven
af romanen Sølve. I Sverige ville dette blive straffet med
højere moms.
En digtsamling der læses op, kan udgives med lav moms. Synges
digtene straffes med højere moms. Kun litteratur, der helt
adskilles fra andre kunstarter, nyder godt af den lave moms.
Eksperimenterende og tværkunstneriske initiativer straffes således.
Og man kan altså heller ikke forestille sig en mundtlig fortæller, der blot fortæller sine historier og sælger dette som lydfiler på nettet. For der er ikke noget trykt forlæg.
En oplagt gråzone er sammensatte produkter, der kombinerer tekst og lyd. Hvad gør man med et sammensat produkt om
fuglesang? Ja, hvis man pakker lyd-cd'en ind i en bog og har tilstrækkeligt mange papirsider, så er der lav moms. Hvis man har en fyldig tekst, men pakket ind som teksthæfte til en cd, så er der en højere momssats.
Den lave svenske bogmoms får således utilsigtede konsekvenser for de kreative udtryksformer.
Dette er sanktioneret af EU-kommissionen, som i 2009 godkendte
de svenske momsregler under forudsætning af at lydbogen "i
det væsentlige indeholder det samme som i en tryk bog".
Rasmus Fleischers løsning på disse problemer og begrænsninger
er at droppe den lave bogmoms. Det koster den svenske stat
1,5 mia. kr. årligt. Et sådant beløb kunne anvendes langt
bedre, hvis der var tale om en selektiv kulturstøtte.
Robotforfattere
Men også uden e-bøger bliver det vanskeligt at fastholde den traditionelle definition
af en bog. Kombinationen af digital teknologi, print-on-demand
og robotforfattere vil forøge bogmængden radikalt. Ved hjælp
af søgealgoritmer kan der etableres "bøger", som ingen har
læst eller redigeret, men som alligevel ligger på alverdens
bogdatabaser klar til at trykkes.
Den spam, vi kan irriteres over i vores mail-indbakke, er
intet i forhold til den oversvømmelse af bogtitler, der vil
komme på alverdens bogbutikker og biblioteker. Mail-spam kan
man filtrere ud fra bestemte kendetegn. Det bliver mere vanskeligt
med bøger, hvis indhold er samlet sammen fra seriøse steder
på nettet. For indholdet er ikke i sig selv anstødeligt eller
nødvendigvis problematisk. Det er den manglende menneskelige
redigering, der er problemet. Men det kan man jo allerede
i dag sige om mange kommercielle bogprodukter! Og det kan
ingen automatiske filtre sortere for os.
Bogen er død som autoritet og som autenticitet (læs Kan robotter rime på forfatter?). Det varer ikke lang tid, før det ikke
længere er et salgsargument at have mange bøger i kataloget.
Rasmus Fleischer: Boken. Ink Bokförlag 2011. Udkommer 15. oktober.
Samtidig udkommer Rasmus Fleischer: Biblioteket.
Læs også:
Robothimlens stjerneforfattere
Kan robotter rime på forfatter?
Søndag Aften
10/2011
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
