Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2011
Kan robotter rime på forfatter?
Robotlitteraturen er kommet for at blive. Det bliver uoverskueligt. Men forhåbentlig også sjovt.
CulturCommentar:
Som det beskrives i bogen Boken (læs Hvad
er en bog?) af Rasmus Fleischer, griber fænomenet robotskrevne
bøger om sig. Grundlæggende er der tale om bøger, der ikke
redigeres af menneskehånd. Den menneskelige indsats består
først og fremmest i at skabe principper for at finde indhold
på internet, metoder for kopiering, opsætning af bøger, etablering
af metadata og upload af bøgerne til relevante salgskanaler.
Bøgerne kan enten købes som e-bøger eller bestilles som print-on-demand,
hvorefter de sendes til slutkunden.
Robotbøgerne vil hurtigt skabe en række moralske debatter: hvad kan man tillade sig at kopiere fra nettet og selv tjene penge på? Hvordan kan man kalde sig forfatter, når man end ikke ser sin egen bog?
Bogfolk vil også hurtigt være uforstående: hvem vil dog købe en bog med frit tilgængeligt indhold, men uredigeret?
Sådan var det også i 90'erne
Spørgsmålet er dog om ikke vi i realiteten blot vender tilbage til diskussionerne
fra internets barndom. Dengang var mængderne uoverskuelige.
Dengang blev der kopieret løs uden mindste hensyntagen til
ophavsret. Dengang var det sædvanlige udsagn: der er for meget
bras mellem de få godbidder. Det pudsige er at det autoritetstab,
der var fra bøger til internet, nu bliver fra internet til
bøger. I høj grad fordi det er blevet billigt at trykke bøger
i små oplag, og fordi e-bogsrevolutionen venter forude.
Google var med til at gøre verden mere overskuelig for os.
Og logikken i Googles søgemaskine, antallet henvisninger til
en given hjemmeside, blev af det store flertal slugt som udtryk
for autenticitet. Når vi søger efter relevant stof på internet,
sikrer Google gennem matematiske modeller, at vi først får
de 10 mest relevante svar, dernæst de 10 næste - og så gider
de fleste ikke mere. Men hvis robotbøgerne blot gengiver de
20 mest relevante svar i bogform, er det måske blot en mere
bekvem måde at få stoffet ind på.
Og ligesom Google og andre søgemaskiner konstant er i krig
med kreative entreprenører, der spekulerer i søgeord og metadata,
så vil boghandlere og biblioteker komme til at slås med kreative
bogentreprenører. Naturligvis vil man starte med at frasortere
bestemte forfattere og forlag. Ligesom man på internet startede
med at frafiltrere alt, der handlede om sex. Men robotforfattere
vil hurtigt skabe mange pseudonymer og imprint-forlag.
Mange vil være fristet til pr. automatik at frasortere en
forfatter som Heinz Duthel (læs Robothimlens stjerneforfattere). Det kan virke som ren spekulation.
Men, da han udgav Wikileaks afsløringer af Bilderberg-gruppen
som e-bog, var han faktisk med til at sikre denne dokumentation
for eftertiden. For da medieinteressen havde lagt sig, valgte
Wikileaks at fjerne materialet fra nettet.
Den store amerikanske leverandør af e-bøger til biblioteker, OverDrive, har netop indgået en aftale om distribution af e-bøger fra amazon.com. For hvert gratis udlån fra bibliotekerne går offentlige penge videre til amazon.com - og derfra videre til robotforlag. Det er naturligvis en umulig opgave for bibliotekerne at sortere blandt Philip M. Parkers 108.000 titler på amazon.com (læs Robothimlens stjerneforfattere).
Det litterære Mauritius
På amazon.com kan man finde godt 16.000 titler, der begynder med isbn-nummeret 978613. Det er bøger produceret i Mauritius. Og det må siges at være en imponerende bogeksport fra det lille fransktalende, afrikanske land.
Man skal dog ikke tro, at Mauritius har en særligt ærefuld litterær eksport. Mauritius er blot blevet robotforlagenes isbn-pusher. Her får man nemt og billigt mange isbn-numre.
Amazon.com og andre kunne vælge at nægte at sælge bøger fra Mauritius. Det ville dog kunne opfattes som importrestriktion og også fungere som sådan mod den givetvis beskedne reelle litterære eksport fra Mauritius. Og får man Mauritius til at stramme reglerne for isbn-numre, vil robotforlagene blot flytte land. Det vil minde om masseindkøb af internetdomæner i 1990'erne.
Når den første moralske forargelse over robotforfatterne lægger
sig, vil der givetvis blive plads til mere kreativ og konstruktiv
brug af robotter. Hvorfor ikke lade en robot hente et Wikipediaopslag
og alle de steder og referencer, der linkes til? Hvorfor ikke
lade en robot hente alle digte offentliggjort et givent år
og samle dette i bogform? Alverdens fodboldtabeller? Kalenderdata?
Telefonnumre? Domstolsafgørelser?
Robotlitteratur og robotstormere
Ja, selvfølgelig er indvendingen ophavsretten. Men selvfølgelig finder man en løsning på dette. Jurister skal nok også finde beskæftigelse. Der vil komme mange robotstormere.
Det bliver for alvor sjovt, når kunstnere ser mulighederne i kunstnerisk kreativ brug af teknologiens muligheder. En dag vil vi få en genre, der hedder robotlitteratur.
Men en bog er ikke længere bare en bog. Autoriteten er væk. Langsommeligheden er væk. Det kaldes mediekonvergens. Blot med modsat fortegn af hvad vi sædvanligvis forestiller os.
