|
Kulturministerens egen Marshall-plan døde samme dag han blev valgt.
Ordet løftebrud er i høj grad blevet knyttet til den nye SRSF-regering. Pudsigt nok er ordet ikke anvendt om de radikales såkaldte Marshall-plan for kulturen. Planen blev lanceret blot 3 dage før valget og således på et tidspunkt, hvor meningsmålingernes forudsigelser viste sig at holde. Parlamentarisk var der således ikke nogen uventet situation efter valget. Praktisk var det derimod en uventet situation at bevæge sig fra opposition til regering.
At den radikale plan er navngivet efter en redningsplan efter
et civilisationssammenbrud kan for nogle føles upassende.
At den oprindelige Marshall-plan samtidigt var en plan, som
var karakteriseret ved, at der blev tilført penge udefra står
i skærende kontrast til planens udsagn, om at der ikke vil
komme flere penge til kulturområdet, men at finansieringen
skal findes indenfor kulturområdet.
28 punkter
Marshall-planen indeholder 28 punkter, hvoraf langt de fleste måtte aflives allerede inden regeringen påbegyndte sit virke.
Genindføre armslængdeprincippet
Et krav om at genindføre armslængdeprincippet lyder for de fleste tilforladeligt. Det fordrer dog en analyse af, at armslængdeprincippet er afskaffet. En sådan analyse foreligger ikke. Den hidtidige opposition har ind i mellem haft udsagn om, at VK-regeringen et antal gange har brudt med armslængdeprincippet. Som regel har angrebene dog ikke været i forhold til selve regeringen, men i forhold til enkeltmedlemmer af regeringspartiernes folketingsgrupper.
Forslaget om at genindføre armslængdeprincippet kan tolkes
som en hensigtserklæring, om at ikke selv bryde med armslængdeprincippet.
Reelt er der ikke tale om noget forslag.
Genoprette Kulturministeriets Udviklingsfond
Dette er et klart forslag, som især markerer, at nedlæggelsen af udviklingsfonden
ved VK-regeringens tiltrædelse af mange blev oplevet som et
tab i viften af offentlige støttemuligheder.
Kulturministeren har ikke gentaget dette forslag efter tiltrædelsen. Dette forslag er således endnu ikke aflivet. Dog er det værd at notere, at forslaget går imod alle andre bestræbelser på at skabe mere gennemskuelige offentlige støtteformer.
Give bibliotekerne er økonomisk saltvandsindsprøjtning
Seneste omfattende ændring af biblioteksloven i år 2000, førte til tre års forøgelse
af kommunernes bloktilskud med henvisning til behovet for
øgede biblioteksinvesteringer i kommunerne. Det øgede bloktilskud
til kommunerne førte til, at det forgangne tiårs nedskæringer
på bibliotekerne ophørte. Folketinget øgede bloktilskuddet
med 190 mio. kr. i årene 2000-2003 - og kun en mindre del
af dette blev faktisk brugt til bibliotekerne. Derimod øgede
kommunerne øvrige kulturudgifter mere end bloktilskudsstigningen.
Såfremt SRSF-regeringen ønsker at give kommunerne en ny saltvandsindsprøjtning
til bibliotekerne, vil man uvægerligt genoptage diskussionen,
om man kan give bloktilskud med "hegnspæle". Regeringen ønsker
næppe denne konflikt med kommunerne - foruden at regeringen
ikke har signaleret økonomiske muligheder for dette.
Dette forslag vil sandsynligvis dø en stille død.
Motivere samarbejde mellem biblioteker og kunstnere, børneinstitutioner, skoler og andre kulturinstitutioner
Denne slags samarbejder foregår i dag i det ganske land. Naturligvis kan man forestille
sig muligheden for, at det øges fx gennem flere midler til
huskunstnerordninger. Det er dog vanskeligt at forestille
sig kulturministerielle initiativer med substans på dette
område.
Droppe den politiske detailstyring af DR og Radio 24/7
Den nugældende public service-kontrakt med DR gælder frem til 2014. I 2014 skal der således forhandles en ny medieaftale. Ændrede styringsprincipper i en sådan aftale vil således kunne gennemføres i regeringens 3. år.
Berlingske People A/S har fået tilladelse og økonomisk sikring
til at drive Radio 24/7 frem til 31. oktober 2019. Naturligvis
kan regeringen lægge op til forhandlinger med Radio 24/7 om
ændringer i den givne tilladelse, som giver radiokanalen større
frihed. Dette kan med stor sandsynlighed blive nødvendigt
som et ønske fra Radio 24/7 som konsekvens af konkrete erfaringer
og ændret mediesituation i øvrigt. Det er dog svært at forestille
sig et "frihedsbrev" fra regeringen, hvori man giver radiokanalen
friere rammer - uden at der kræves modydelser i form af ændrede
forpligtelser.
Den nuværende medieaftale gælder frem til 2014 og er indgået
mellem de partier, der nu er i opposition. De nuværende regeringspartier
har undsagt aftalen og klart markeret, at man ville forhandle
en ny aftale. Da regeringspartierne samtidig har anerkendt
at Radio 24/7 har 8 års sendetilladelse og garanteret økonomi,
er det vanskeligt at forestille sig, hvori en ny medieaftale
skal bestå.
Opdatere medielovgivningen, så den rummer nye medier
Dette er alle politiske partier enige om og fremgår også som en entydig konklusion af Dyremoseudvalgets afsluttende rapport. Diskussionen handler ikke om at lovgivningen også skal rumme nye medier, men om hvordan. Det radikale forslag er således en selvfølgelighed.
Fordele musikstøtten ligeligt mellem klassisk og rytmisk musik
Dette forslag var dødt allerede før valget. Gåden er, hvordan det overhovedet kunne blive udtænkt.
Revitalisere spillestedsloven
SRSF-regeringen har signaleret, at der skal flere midler til det rytmiske område.
Hvorvidt dette skal føre til lovændringer fremgår ikke. Der
er ikke offentlige udsagn om, hvori SRSF-regeringen vil ændre
spillestedsloven. Regeringen har dog varslet et musikpolitisk udspil i januar 2012.
Flytte teatermidlerne fra mursten til scenekunst
Et krav som hyppigt nævnes i den offentlige debat. Det er dog kun for Det Kongelige
Teater, at Staten har en styringsmekanisme, hvori man kan
flytte midler fra mursten til kunst - eller omvendt. Skal
forslaget gennemføres kræves således, at der gennem lovgivning
etableres nye styringsmekanismer.
Regeringens ændringsforslag til finansloven for 2012 tilfører Det Kongelige Teater 30 mio. kr. mere end der var lagt op til i VK-regeringens finanslovsforslag. Der er dog fortsat tale om en besparelse på 10 mio. kr. i forhold til 2011. Regeringens ændringsforslag til finansloven for 2012 indeholder også forslag til økonomisk ramme for Det Kongelige Teater i 2013-2015. Her vil niveauet fortsat være lavere end i 2011. Såfremt regeringens finanslovsforslag for 2012 holder for hele perioden, vil der ikke være færre udgifter til mursten end i 2011. Og kunsten vil stadig have mindre end i 2011.
Forslaget gennemføres således ikke.
Give bedre muligheder for små teatre i både København og provinsen
Dette forslag har den indbyggede godhed i sig, at ingen vil kunne undsige det.
Små teatre i København vil kunne få en forbedring, såfremt
SRSF-regeringen gennemfører de planer om åben scene i København,
som der blev indgået en bred teaterpolitisk aftale om før
sommerferien. En del af midlerne findes via besparelser på
Københavns Teater. At skaffe de resterende midler er en konkret
arbejdsopgave for den nye kulturminister.
Hvori planerne om forbedrede muligheder for små teatre i provinsen består, er endnu uklart.
På dette felt kan man forestille sig ændringer. Dog er det markant, at regeringens ændringsforslag til finanslov for 2012 indebærer merudgifter til Det Kongelige Teater på 29 mio. kr. og til de fire store teatre på 15 mio. kr. Såfremt Marshall-planens udsagn skal ses som et udtryk for ønske om ændret balance mellem små og store teatre, så virker den reelle finanspolitiske ændring i modsat retning.
Inddrage kunstnere og kulturformidlere i folkeskolens undervisning
Dette sker allerede, både gennem huskunstnerordninger og alskens andre konkrete samarbejder.
Styrke institutionernes, skolernes og ungdomsuddannelsernes mulighed for at bruge de lokale kulturtilbud
Hvori dette skal bestå er ikke klart. En mulighed kan være at gennemføre det forslag til kulturklippekort, som Socialdemokraterne har lanceret.
Dyrke kunstneres muligheder for at bidrage til virksomheders innovation og til selv at blive iværksættere
Også dette fremstår, som et forslag alle kan enes om. Såfremt der kommer konkrete
initiativer fra regeringen, vil disse sandsynligvis være ganske
beskedne både i virkemidler og i effekt.
Oprette en nycirkusuddannelse under Statens Teaterskole
Dette forslag er anderledes konkret. Sandsynligheden for en sådan egentlig ny uddannelse er næppe stor. Muligheden for at forslaget kan blive til virkelighed eksisterer - dog uden at det har været gentaget efter regeringsskiftet.
Anerkende digital kunst og spiludvikling som kunstarter
Begge felter er allerede anerkendte som kunstarter.
Videreudvikle digital distribution af film på landsbasis
Dette er sat i bevægelse i forbindelse med seneste filmaftale 2011-2014. Naturligvis
kan staten vælge at forcere udviklingen yderligere. Dette
vil dog kræve øgede midler til formålet. Det er der ikke afsat midler til i regeringens ændringsforslag til finansloven for 2012.
Sandsynligvis vil forslaget ikke få konsekvenser, men vil blive fulgt op både med statusrapporter og bedre beslutningsgrundlag i forbindelse med en filmaftale fra 2015.
Tilbagerulle det sidste tiårs kraftige besparelser på museerne
Det faktuelle grundlag for dette forslag er ukendt. I faste priser var udgifterne
til museer 496,5 mio. kr. i 2001 og 968,7 mio. kr. i 2011.
Det er en kendt sag, at en del museer har det økonomisk trangt.
Men der er altså ikke på nogen måde hold i en påstand om et
tiårs "kraftige besparelser". Tværtimod har VK-regeringen
øget udgifterne til museerne, bl.a. gennem gratis entre og
en række formidlingsinitiativer.
For museerne må man håbe, at SRSF-regeringen ikke sætter tilbagerulning til SR-finansloven fra 2001 som ambition.
Øge kontaktfladen mellem de tunge kulturinstitutioner og skolerne
Hvorledes de radikale definerer begrebet "tunge kulturinstitutioner" fremgår ikke.
Hvis man vælger at fortolke dette som "større" kulturinstitutioner,
så er der i forvejen væsentligt samarbejde, i høj grad gennem
fx Skoletjenesten. Der findes næppe nogen stor kulturinstitution,
som ikke har en prioritering af samarbejde med skoler. Naturligvis
kan kontaktflader "øges" - men forslaget vil næppe føre til
initiativer endsige til målbare resultater.
Oprette regionale vækstcentre til kreative iværksættere
Dette kan gennemføres. Det henstår i det uvisse, hvorledes forslaget i givet fald skal konkretiseres.
Motivere samarbejde mellem kreative og traditionelle erhverv
Dette er også et af de forslag, som ingen vil kunne modsætte sig. Spørgsmålet
er blot, hvori motivationen vil kunne bestå - og hvorvidt
regeringen vil kunne skabe målbare resultater.
Ændre støtten fra tips- og satsmidler til mere langsigtede ordninger (foreninger) Regeringens hidtidige meldinger er, at der ikke foretages ændringer vedr. satsmidlerne. Dette forslag vil ikke blive gennemført.
Sørge for at §18-midlerne, som staten tildeler kommunerne til frivillighed, rent faktisk går til frivilligt arbejde
Dette forslag angår §18 i lov om social service, som er bundet til kommunernes
samarbejde med frivillige organisationer. Ordningen kan naturligvis
evalueres, og i det omfang loven ikke følges, har regeringen
ansvaret for at sikre, at dette sker.
Reformere dagpengesystemet, så det kan understøtte freelance-tilværelser
Dette forslag vil skabe glæde blandt mange kunstnerorganisationer. Det har været diskuteret i ikke bare mange, men rigtigt mange år. Grunden til at der ikke er skabt en sådan reform, er at det er et særdeles vanskeligt felt, idet man uvægerlig kommer i konflikt med arbejdsmarkedets rådighedsbegreb.
Såfremt regeringen ønsker at rykke på dette felt, må man igangsætte et dyberegående analysearbejde af de konkrete lovgivninger.
Sørge for bedre arbejdsfaciliteter for kunstnere
Hvis dette forslag skal virkeliggøres, skal der afsættes flere midler til øvelokaler,
atelier, arbejdsrum osv. Vurderingen af dette må afvente regeringens kommende
finanslove.
Reducering af antallet symfoniorkestre
Dette forslag har kulturministeren allerede trukket.
Flytning af balletten fra Gamle Scene til Operaen
Dette forslag har kulturministeren allerede trukket.
Reducering af støtten til kirkemusik - midler fra kirker til kultur
Virkeliggørelsen af dette forslag afventer de kommende finanslove. Indtil videre
er der dog ingen udsagn, der tyder på, at man vil gennemføre
forslaget. Ændringsforslaget til finansloven for 2012 indholder ikke et sådant forslag.
Nedlæggelse af FM-båndet
FM-båndet vil under alle omstændigheder blive nedlagt. Det er blot et spørgsmål
om hvornår, hvilket hænger samen med implementeringen og udviklingen
af DAB-teknologien og vurderingen af, hvorvidt man skal slukke
for FM-båndet på en bestemt dato eller lave mere løbende overgang.
Medieaftalen for 2011-14, som blev indgået mellem partierne i den nuværende opposition, indeholder et stop for analog radio "når halvdelen af husstandene har en DAB-modtager". Dette kaldes også den norske model. I Norge regner man med at slukke for FM-båndet i 2017.
I dag er vurderingen, at 35% af husstandene har en DAB-modtager. De nuværende regeringspartier har ikke konkret kritiseret denne del af medieaftalen for 2011-14. Forud for forhandlingerne havde man et krav om at stop af FM skulle vurderes indenfor forligsperioden. Det er svært at forestille sig, at den nuværende regering vil slukke for FM-båndet inden halvdelen af befolkningen har en DAB-modtager.
En beslutning af dato for slukning af FM-båndet er sandsynlig indenfor denne regerings valgperiode, men vil givetvis følge den tidligere regerings medieaftales principper.
I Marshall-planen står forslaget om nedlæggelse af FM-båndet anført som et initiativ der skal finansiere øvrige forbedringer. Det fremgår dog ikke, hvad det skal finansiere - det må anses som et voldsomt brud på mediepolitisk praksis, hvis besparelsen ved nedlæggelse af FM-båndet vil blive anvendt til andre kulturområder.
Fra 28 til 2
Ud af Marshall-planens 28 forslag er det kun 17 der kan kaldes egentlige forslag.
Resten er selvopfyldende profetier eller løse hensigtserklæringer,
som ikke vil kunne måles.
Af de 17 forslag er der kun 6, som det virker sandsynligt, at regeringen kan arbejde med: bedre muligheder for små teatre, spillesteder, regionale vækstcentre for kreative iværksættere, §18-midlerne, reformere dagpengesystemet samt flytte kirkemusikpenge. Blandt disse er det sandsynligvis kun forslagene om bedre muligheder for små teatre og spillestedsloven, som regeringen vil arbejde med.
Ingen af forslagene indgår i regeringsgrundlaget eller i regeringens ændringsforslag til finansloven for 2012..
Mere viden, tak
Den radikale Marshall-plan afspejler naturligvis holdninger i dele af de kunstneriske og de politiske miljøer. Opgaven for den radikale kulturminister bliver at bringe en smule realisme ind i den kulturpolitiske debat. Hvis ministeren bruger Marshall-planen som lære om, hvor langt der kan være fra ufunderede udsagn til konkret politisk virkelighed - og bringer denne viden ind i de kulturpolitiske diskussioner, vil det kunne føre til en mere vidensbaseret kulturpolitisk debat. Det vil i sig selv være et stort fremskridt for kultursektoren.
Læs også:
Kulturpolitisk reformpause
Tomme tønder
Regering eller opposition?
Fra arkivet:
Efter valget
Det røde kulturvalg 2011
Søndag Aften
11/2011
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|