Kulturministeriets nye forslag til fremtidig
teaterordning for Storkøbenhavn indholder omfattende ændringer for teatrene. Teatrene
får en længe ønsket katastrofefond - men skal til gengæld underlægge sig nye
kvalitetskrav.
To dage før jul modtog Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab kulturministeriets
forslag til ny teaterlov for de storkøbenhavnske teatre. Teaterfællesskabet, de enkelte
teatre og de involverede amter har i tiden til 15. januar 9 almindelige arbejdsdage til at
komme med høringssvar til ministeriet. Styrelsen for Teaterfællesskabet er samtidig midt
i den interne udskiftning efter kommunevalget, hvor kun 3 af 9 medlemmer bliver siddende
(se Søndag Aften Arkiv).De nyvalgte medlemmer får
dermed den besynderlige oplevelse at lovforslag og høringssvar bliver lavet uden at de
har nogen som helst reel indflydelse på teaterpolitikken. Det vigtigste teaterpolitiske
arbejde i denne kommunale valgperiode er muligvis overstået inden styrelsen har haft sit
første regulære møde.
Der er ikke nogen tvivl om, at Kulturministeriets fremgangsmåde ved lovarbejdet
opfattes som dybt provokerende af de kommunale repræsentanter. Kulturministeriet har
siden PLS-rapporten om DsT-teatrene fra januar 1997 kunnet arbejde med den nye lov. Det
aktuelle hastværk i kulturministeriet skyldes et stærkt ønske om at få en ny teaterlov
igennem i dette forår. Denne timing er væsentlig i forhold til de fire-års
perioder som teatercheferne er ansat i. Såfremt teaterloven ikke vedtages inden
sommerferien 1998, skal den nuværende ordning enten forlænges i yderligere fire år
eller der skal laves midlertidige overgangsløsninger.
Kulturministeriets forslag til teaterlov indholder en lang række væsentlige
ændringer for teatrene:
- det hidtidige krav om alsidighed i teaterudbudet fjernes
- der inføres en pulje til at sikre teatre mod konkurs
- der indføres en pulje til at støtte særligt spændende teaterforestillinger
- styrelsen af DsT får helt ny sammensætning
- styrelsens kompetence i forhold til amter afgrænses
- teatrenes basisbudgetter nedskæres
- DsT skal ansætte en direktør i spidsen
De fleste forslag tager udgangspunkt i de løsninger og anbefalinger som fremgik af
PLS-rapporten fra januar 1997 (se Søndag Aften Arkiv).
Ny styrelse
Ifølge PLS-rappporten var et af de vigtigste problemer i den nuværende
storkøbenhavnske teaterordning, at styrelsens funktion ikke var klar. Styrelsen arbejder
som en blanding af geografiske repræsentanter for de enkelte amters interesser og som
teaterpolitikere. Den nye teaterlov lægger op til, at den geografisk-politiske diskussion
kun skal komme hvert fjerde år - i forbindelse med firårige budgetaftaler mellem
amterne. Herefter skal styrelsen kunne fungere uden at "gå hjem og spørge" i
hjemamterne. Dette er hensigten med lovforslaget - men er dybest set ikke en
strukturændring man kan lovgive sig til. Det handler i højere grad om, hvilken praksis
styrelsens medlemmer vælger at have. En væsentlig forudsætning er dog, at der
tilsyneladende er konsensus blandt alle parter om at styrke styrelsens selvstændige
position.
For at understrege denne selvstændige funktion har kulturministeriet valgt at lægge
op til en ændret sammensætning af styrelsen. I dag sammensættes styrelsen af amterne i
forhold til hvor mange penge de enkelte amter lægger i ordningen. Den nye teaterlov
lægger op til, at amterne kun skal vælge 5 af 11 repræsentanter, en fra hvert amt.
Kulturministeriet skal vælge 3 teatersagkyndige og amterne skal i fællesskab vælge 3
erhvervskyndige.
Denne styrelsesmodel er ny. Ved etableringen af Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab
i 1991 ønskede de teaterfaglige repræsentanter ikke at sidde i ledelsen. Det var et
forslag fra skuespillerforbundet, at de faglige repræsentanter ikke skulle deltage i
styrelsen.
Kulturministeriet har hentet inspirationen til at lade de teaterfaglige repræsentanter
og erhvervsrepræsentanterne komme ind i styrelsen, fra PLS-rapporten. Men det er
kulturministeriets egen opfindelse, at disse skal være i flertal. Da amterne betaler 65%
af udgifterne i Teaterfællesskabet, er det ikke sandsynligt, at amterne vil lade sig
nøje med en fremtidig repræsentation på 45%. Udspillet fra Kulturministeriet bærer på
styrelsespunktet præg af at være tænkt som et forhandlingsudspil overfor amterne.
Centralt i Kulturministeriet har man givetvis kalkuleret med at reducere den teaterfaglige
og den erhvervsmæssige repræsentation - for at kunne give større repræsenation til
Københavns Amt og Københavns Kommune. Disse to amter betaler hele 45% af det samlede
teatertilskud - og skulle ifølge Kulturministeriets forslag få 18% af indflydelsen.
Hvis det skal lykkes at få en - i forhold til amterne - stærkere og mere selvstændig
styrelse, er det afgørende, at styrelsen har en sammensætning der kan accepteres af
amterne.
Alsidighed fjernes
Teatrene under Det storkøbenhavnske Teaterudbud har hidtil - samlet set - levet under
et krav om alsidighed. Det lagde PLS-rapporten op til at man skulle overveje at fjerne. Og
Kulturministeriet fjerner alle krav om alsidighed i det nye forslag til teaterlov.
Alsidigheden erstattes af et ikke nærmere defineret kvalitetskrav. Kvalitetsgaranterne
bliver ikke de enkelte teaterledere, men derimod de teaterfaglige repræsentanter i
styrelsen.
I tider, hvor selv folketingsmedlemmer ofte har svært ved at forstå lovforslag, er
det bemærkelsesværdigt, at Kulturministeriet ikke på nogen måde antyder, at man
fjerner det hidtidige alsidighedskrav. Den opmærksomme lovlæser finder kun frem til
denne fjernelse af alsidigheden gennem sammenlignende læsning af gammel lov og nyt
lovforslag.
Den gamle lov fastlagde, hvilke teatre der er omfattet af den storkøbenhavnske
teaterordning. I det nye lovforslag er dette en afgørelse der træffes af styrelsen hvert
fjerde år. Når loven både fjerner kravet om alsidighed og de konkrete teaternavne, må
der blive stor usikkerhed blandt de nuværende teatre. Man kan argumentere for at dette
giver den fremtidige styrelse langt bedre mulighed for at føre en mere fleksibel
teaterpolitik. Lovforslaget udtrykker dog ikke denne hensigt - og giver slet ikke nogen
retningslinjer for, hvordan en sådan fleksibel tetaerpolitik skal udformes.
De eksisterende teatre må klart se en risiko for at fremtidige styrelser kan skalte og
valte med med, hvilke teatre der støttes.
Puljer ind i teaterordningen
Den ændring, som Kulturministeriet især markedsfører lovforslaget med, er
etableringen af en "fælles pulje til udvikling og nytænkning inden for
teaterkunsten samt kapitalindskud". Den samlede pulje bliver på 15 millioner , og
fordeles med 12 millioner til udvikling og 3 millioner til kapitalindskud.
Forslaget om en pulje til kapitalindskud, er i tråd med teatrenes ønske om en
garantifond til at sikre de enkelte teatre imod konkurs.
Puljen til udvikling og nytænkning, er Kulturministeriets markering af, at der skal
større kunstnerisk fornyelse på teatrene i den storkøbenhavnske ordning. Disse penge
kan søges til ny dansk dramatik og særlige kunstnerisk interessante initiativer. Denne
pulje skal styres af de tre teaterfaglige medlemmer af styrelsen.
Udviklingspuljen er Kulturministeriets opfindelse. I PLS-rapporten er muligheden for en
sådan pulje antydet i en bisætning. PLS-rapportens gennemgang af det repertoiremæssige
udvikling på teatrene giver slet ikke grundlag for denne pulje. Og PLS-rapportens ivrige
påpegning af, at styrelsen skal have en langsigtet, strategisk funktion er direkte i
modsætning til puljetænkningen. PLS vil sikkert nødigt få tildelt ophavsretten til den
helt særegne ordning, hvor en del af styrelsen (teaterfaglige) får et særligt
økonomisk og teaterpolitisk råderum.
Ser man samlet på dansk teaterstøtte, er der en klar tendens til at lave
flerårsaftaler med teaterinitiativer. Både egnsteatre og teatre med tilskud fra
Teaterrådets frie midler får 3-4 års aftaler. Det sker fordi de mindre teatre har haft
svært ved at klare sig administrativt under vilkår, hvor man ikke kunne planlægge mere
end en sæson frem.
Hidtil har teatrene under Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab haft 4-årige
aftaler. Udviklingspuljen er så stor - svarer til en femtedel af teatrenes
produktionsudgifter - at teatre vil blive helt afhængige af disse penge. I realiteten vil
de mest nyskabende teatre i Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab nu få 1-årige
budgetter. Vilkår som sædvanligvis ikke øger kreativitet og udvikling.
Kulturministeriet håber på at få tilslutning til "kvalitetspuljen" ved at
anerkende teatrenes ønske om konkurshjælp. Derfor er puljen etableret som en samlet
pulje. Da Kulturministeriet samtidig øger sin bevilling til Det storkøbenhavnske
Teaterfællesskab med 2,6 millioner og amternes med 4,9 millioner, er der samlet set flere
penge til teatrene i ordningen. Som udgangspunkt skal teatrene dog selv betale halvdelen
af udviklingspuljen , 7,5 million. Dette beløb skal tages ud af teatrenes nuværende
drift.
Teatre udenfor Teaterfællesskabet må samtidig undre sig over Kulturministeriets
merbevilling til Teaterfællesskabet. I Teaterrådets område har man to år i træk
været gennem vanskelige budgetdiskussioner. Så sent som i december 1997 efter
vedtagelsen af den nye finanslov, udtalte Kulturminister Ebbe Lundgaard, at han ikke mente
der var penge til Teaterrådets teatre. Han opfattede Finanslovens merbevilling som
et-årig. Knapt 3 af de 10 millioner ønsker Kulturministeren nu at anvende til et andet
teaterpolitisk formål.
Hverken teatrene i Det storkøbenhavnske Teaterfællesskab eller DsT som helhed har
udtrykt stærke økonomiske ønsker. Selvfølgelig vil de kunne bruge flere penge og lave
mere spændende teater for disse penge.
Det er sandsynligt, at også folketingets partier vil bore i Kulturministeriets
manglende lyst til at prioritere løsningen af de økonomisk-strukturelle problemer
indenfor Teaterrådets støttefelt - set i relation til den nye DsT-ordning.
Samtidig vil nedskæringen af teatrenes basisbudgetter kunne give alvorlige problemer
for nogle af teatrene.
DsT-teatrenes samlede regnskaber, viser at 55% af udgifterne er til basisomkostninger
og 45% til produktionsomkostninger. Nedskæringen på 7,5 million vil derfor svare til en
nedskæring på over 10 % af produktionsbudgetterne. Det er givetvis muligt at gennemføre
på nogle af teatrene, men slet ikke på alle teatre - uden at det får alvorlige følger
for kvaliteten. Og lovforslagets hensigt er at styrke kvaliteten.
En direktør
PLS-rapporten lægger klart op til en faglig styrkelse af det nuværende sekreteriat
for Teaterfællesskabet. Det foreslår PLS - og lovforslaget - klaret ved at ansætte en
direktør for DsT. I lovforslaget er direktørens kompetencer og roller ikke defineret.
Teaterdirektørerne frygter en såkaldt koncernmodel, hvori DsT-direktøren får et
overordnet teaterfagligt ansvar. Uanset, hvilken direktørmodel man når frem til, er det
afgørende, at man definerer direktørens rolle langt mere præcist. Den nuværende
tidsplan fra kulturministeriet går ud fra, at loven vedtages inden sommeren 1998.
Derefter skal en ny styrelse vælges snarest og teaterdirektører for perioden 2000-2004
ansættes. De nye teaterdirektører skal ansættes inden udgangen af 1999. Når
DsT-direktørens arbejde ikke er defineret nærmere, er det helt afgørende, at denne
ansættes inden man begynder på ansættelsesproceduren for de egentlige
teaterdirektører.
Vanskelig politisk process
Kulturministeriet vil få en række høringssvar som peger på alvorlige problemer med
at gennemføre store dele af lovforslaget. Amterne vil have svært ved at se forbedringer
i lovforslaget. Teatrene vil være mere usikre på hensigterne end godt er. Teatre og
styrelse har peget på vigtige problemer i den nuværende ordning. Nogle af disse
problemer afhjælpes. Men det er næppe tilstrækkeligt til at få teatrene til at
argumentere samlet for den nye lov.
Kulturministeriet kan end ikke være sikker på opbakning fra det største
regeringsparti. Derfor er der meget stor usikkerhed på, hvordan en hasarderet politisk
process gennem foråret vil ende.
Kulturministeren har lidt afgørende og store nederlag i teaterpolitikken: planen om
Det Kgl. Teater lykkes ikke, ønsket om at fjerne teater-abonnementsordningen mislykkedes
totalt, finanslovsnederlaget med støtten til Teaterrådet var heller ikke
Kulturministerens kop the. Mislykkes Kulturministerens forslag for Det storkøbenhavnske
Teaterfælleskab, har kulturministeriet ikke megen teaterpolitisk troværdighed tilbage.
På den baggrund, må man sige at lovforslaget er overordentligt modigt.
Søndag Aften 0198
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]