Har musiklivets organisationer misforstået Internet? Og kommer det nu til at gå ud
over de skabende kunstnere?
af Kim Bonfils, komponist,
webmaster
Jeg modtog fornylig en folder, afsendt af et bredt udvalg af musiklivets
organisationer. Folderen informerer om brug af musik på Internet og hvilke afgifter, der
skal betales i den anledning. Og reglerne er klare nok: Lægger man musik på nettet, skal
man betale penge til rettighedshaverne - via disses organisationer, KODA og NCB. Op til 10
minutters musik koster 100 kr. om måneden, over 10 minutter koster 1000.
Humlen er, at disse regler gælder for alle. Hvilket medfører, at hvis en ung
musikskaber præsenterer sig selv på Internet med mere end 10 minutters smagsprøver af
sin egen musik på sin egen hjemmeside - så koster det vedkommende 12.000 kr. om året!
Organisationerne forsvarer sig med, at man kan have meget musik på nettet for 100 kr.,
men fx. i den klassiske genre er 10 minutter ikke meget for selv et enkelt værk! De
kalder også betalingen for "symbolsk", men 1000 kr. er stadig en pæn slat
penge ud af SU, bistandshjælp eller dagpengesats.
Betale for egen musik
Og egentlig gider jeg slet ikke diskutere det. For rent bortset fra minuttal og kroner
og øre finder jeg det absurd og principielt forkasteligt, at en kunstner overhovedet skal
betale for sin egen musik - uden at have tjent penge på den! Og det ovenikøbet til den
organisation, som skulle varetage kunstnerens egne interesser!
NCB har i parentes bemærket en storartet undtagelsesregel for promotionmaterialer: Man
betaler ikke afgifter for de bånd og cd’er, man (og "man" er ofte
kunstnerne selv) uddeler gratis som promotion. Det forekommer mig, at Internet ofte bruges
på samme måde og i så fald burde omfattes af tilsvarende regler.
Væk med mellemmændene
Siden jeg luftede dette synspunkt, er jeg blevet beskyldt for at være imod afgifter
på musik - både på Internet og i det hele taget. Som skabende kunstner og mangeårigt
medlem af KODA ville det da være en tåbelig holdning at have. Og det er da kun ret og
rimeligt, at musikbranchen, radiostationer og kommercielle websites skal lede noget af
overskuddet tilbage til de kunstnere, hvis kreativitet de tjener penge på.
Men nu er det jo ikke særlig dyrt at have sin egen website - faktisk er det betydeligt
billigere end at producere en CD - og derfor heller ikke kun forbeholdt pengestærke
firmaer. Og for den ny generation af komponister og musikere er Internet et helt naturligt
medie at præsentere sit arbejde i. Et medie, der giver kunstneren en enestående mulighed
for direkte kontakt til sit publikum – udenom mellemmænd som pladeselskaber,
managers og koncertarrangører. Vældig attraktivt - hvis ikke afgiftsreglerne skræmmer
kunstnerne væk.
Jeg kan godt forstå, der skal betales afgift - hvis der er en omsætning. Men adgang
til websites er i langt de fleste tilfælde gratis. Og uanset hvor mange gange brugeren
vælger at høre en stump musik på nettet, ryger der ikke af den grund en øre tilbage
til udbyderen. Tværtimod er en website som oftest en udgiftspost på
reklamebudgettet - som så forhåbentlig øger salget af cd'er eller på anden måde
gavner den skabende kunstner.
Jeg kan endda forstå, at de (stadig ret få) kommercielle websites, der tjener penge
på annoncesalg, skal betale. Men skal der virkelig gælde de samme regler for den unge
techno-nørd, som hverken vil eller kan få annoncører, og derfor skal betale afgifter
for sin egen musik ud af sin egen lomme?
Skal monopoler behandle alle ens?
KODA's Niels Bak forsvarer denne uretfærdighed med, at "KODA og NCB som faktiske
monopoler er forpliget til at behandle alle ens". Gudskelov, at Niels Bak ikke er
skatteminister - så ville indkomstskatten vel være en fast årlig afgift, helt
uafhængig af indkomstforhold. Og når NCB (som nævnt ovenfor) kan lave fleksible regler
- hvorfor kan KODA så ikke?
Endvidere har Niels Bak forsikret mig og andre om, at i hvert fald nogle af
pengene ledes tilbage til rettighedshaverne. Og hvis han kan garantere, at de i det
mindste holdes skadesløse, vil alle mine indvendinger falde til jorden. Men med mit
kendskab til KODAs almindelige (og ellers ganske rimelige) afregningstariffer må jeg
sige, at hvis 11 minutters musik på en website skulle udløse blot noget, der ligner
12000 kr. om året - ja, så bliver Internet langt den mest indbringende måde at formidle
musik på i Danmark!
Ellers ryger resten af pengene så i den store pulje, der fordeles mellem
rettighedshaverne i forhold til, hvad der i øvrigt bliver spillet i "den virkelige
verden", dvs. radio/TV, koncerter osv. (så om ikke andet kan Aqua m.fl. da nyde godt
af de famøse 12.000 kr. om året)
Niels Bak nævner også, at en mulig måde at omgå disse regler på, er simpelthen
ikke at melde sig ind i KODA. Men kan komponisternes ophavsretsorganisation virkelig selv
være tilfreds med et sæt regler, der er så klodsede, at direktøren indirekte må
anbefale komponisterne ikke at melde sig ind?
Bare rolig: De unge skal under alle omstændigheder nok blive ved med at lave musik.
Men når bureaukratiske regler rammer dem på pengepungen, kan de (desværre) komme i
tvivl om, hvor vidt ophavsretsorganisationerne nu også beskytter deres rettigheder
i nutidens virkelighed - og om de overhovedet har fattet, hvad Internet virkelig er for en
fisk?
PS: Jeg har i det ovenstående ikke nævnt et ord om "pirater" - de, der
laver digitalkopier af copyrightbeskyttede cd'er og lægger dem gratis på nettet. Selv om
dette fænomen måske er det, der truer kunstnernes rettigheder mest, tvivler jeg faktisk
på, at reglerne overhovedet er rettet imod piraterne. Deres virksomhed er allerede
ulovlig og bliver hverken mere eller mindre kriminaliseret af en afgift. Og af samme grund
er piraterne vant til at operere i det skjulte, og er i hvert fald slet ikke motiverede
for den frivillige indberetning, som forsøgsordningen er baseret på.
Læs andres
kommentarer til denne artikel eller skriv din kommentar her.
Læs også Musikken i jura-tiden
Supplerende links:
Kodas orientering om rettigheder: http://www.koda.dk/02/f_internet_musikret.html
Folder i Acrobat-format: http://www.koda.dk/02/pdf/netmusik.pdf
Artikel i Computerworld: http://www.computerworld.dk/article.asp?ArticleID=89
Søndag Aften 0898
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
