Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
januar 2001
Afgift frem og tilbage
Den annoncerede afgift på blanke CD-medier er udskudt indtil 1. april. Næste gang bliver det måske en aprilsnar?
En skønne dag vil kunstnerne sandsynligvis få en kompensation for den hyppige private piratkopiering til CD-medier. Men vejen til afgifter har været overordentligt slingret. I december trak CopyDan et nyt afgiftssystem tilbage. For anden gang.
Ophavsretsloven fra 1995 er ellers klar nok. Loven siger tydeligt, at Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker. Loven anførte også digitale medier som vederlagspligtige (Se Søndag Aften Arkiv).
I 1997 etablerede CopyDan første gang den afgift, som ophavsretsloven fra 1995 omtalte som et skal. Men afgiften blev straks trukket tilbage - primært begrundet i at der var brug for nærmere forhandlinger med importørerne af blanke CD-medier.
I de forløbne år har der været mange undskyldninger for ikke at etablere afgiften. En undskyldning var, at man afventede EU-regler på området. EU-regler har dog ikke på nogen måde forhindret ande EU-lande i at opkræve afgifter på blanke CD-medier, ligesom 2000-direktivet på området ikke gav nogen begrænsninger på dette felt (Se Søndag Aften Arkiv).
En anden påstand har været, at det var ulovligt at opkræve afgift for brug af digitale kopier, som var ulovlig, fordi det i sig selv var ulovligt at kopiere digitalt. Men i bemærkningerne til lovforslaget i 1995, blev det netop præciseret, at der ikke var nogen juridisk konflikt ved dette. Man kan altså sagtens have en afgift.
Ud over dette har der hele tiden været en naturlig modstand fra importører af blanke CD-medier. De har ingen interesse i, at deres produkter bliver dyrere for forbrugerne.
EU ingen hindring
Men efter EU-direktivet fra 2000 mente CopyDan, at vejen var banet for en afgift. Man gjorde klar til en afgift med start fra 1. december 2000. Først lancerede CopyDan en gradvis indførelse af afgiften, hvor den ville starte mpå et lavt niveau for i løbet af 6 måneder at nå den fulde afgift. Den voldsomme hamstring af CD-medier fik CopyDan til at ændre afgiftsbeløb og straks at indføre den fulde afgift fra 1. december 2000.
Det kan forbavse, at man ikke havde regnet med denne hamstring. Da blankbåndsvederlaget første gang blev etableret på kassettebånd i 1993, førte hamstring til at der kun blev udbetalt 8 mio i 1993 mod 55 mio i 1994.
Men et møde med Kulturministeren i december fik CopyDan til - igen - at trække afgiften tilbage. Afgiften skal først igang efter 1. april 2001. Det begrundes med, at den nye ophavsretslov forventes vedtaget inden 1. april - lovforslaget fremsættes i Folketinget i januar. Der er ikke nogen juridisk sammenhæng mellem den nye ophavsretslov og CD-afgiften, men måske en psykologisk-politisk. Denne sammenhæng er formelt set ikke udtalt af nogen som helst. CopyDan imødekommer et ikke-udtalt ønske fra kulturministeren.
Kulturministeren vil i løbet af kort tid nedsætte en arbejdsgruppe som skal se på vederlagssystemer i andre lande. Hensigten er, at forberede et kommende mere omfattende afgiftssystem, som både omfatter de transportable lagermedier (CD-medier o.l.) og egentlig hardware, som PC'er og CD-brændere.
Kunstnerne taber
Seks år er gået siden Folketinget besluttede, at der skal afkræves vederlag. Ingen ved, hvor store beløb kunstnerne går glip af. 10-15 mio kr er ikke det dårligste gætværk for år 2001.
Hvis dette havde været USA, havde Kulturministeriet for flere år siden fået sagsanlæg fra kunstnere, som gennem årene er blevet snydt for den lovhjemlede kompensation for privatkopiering af kunstnernes værker.
Søndag Aften 01/2001
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
