Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


februar 2001


Skat, det er ikke kunst


Kunsten er fortsat en paria for skattefolket - selv om det halter med den skattetekniske logik

CulturCommentar:

Den ændrede lov om skatteafskrivninger (se Kunst som fradrag) fremlægges som en sejr for Kulturministeriet. Efter års slid er det lykkedes at åbne for en mulighed for at billedkunst kan afskrives. Kulturministeren fremstiller det endda som et led i samlet kunstpolitisk strategi sammen med den nye lov om Billedkunst.

Man kan stille alvorlige spørgsmålstegn ved lovens retssikkerhed: Akademirådet har fået pålagt enevældige beføjelser i skattelovgivningen. Ingen ankemulighed, ingen klagemulighed (se Akademirådet - ingen over og ingen ved siden af).

Men egentlig bør man stille spørgsmålet: hvorfor denne besynderlige undtagelse for netop kunsten?

Virksomheder kan afskrive næsten alle køb og investeringer. Kunst er en af de få undtagelser - som kun modereres en lile smule ved den nye afskrivningslov.

Den skattemæssige logik er, at kunst kan skrues kunstigt op i værdi - og dermed blive en fed skattemæssig fidus. Logikken halter i og med, at det kan stort set alt andet også. Lad en virksomhed købe en Ferrari, en stol, et hus - ja, hvad som helst som ikke er antikviteter eller kunst - så kan investeringen skrives af.

Der er malere og der er kunstmalere

Lad en maler male væggene til en uhyrlig pris. Det er en almindelig udgift. Put kunst foran maleren - så må det ikke skrives af. Skattemyndighederne frygter, at direktører vil købe kunst af kone, moster eller barn. Jamen, så kan de da bare købe biler, møbler eller ekspertrapporter. De som vil snyde skattemyndighederne har rigeligt med huller i forvejen. Der bliver hverken flere eller færre skattesnydere af at slippe kunsten ud på det almindelige afskrivningsmarked.

Den nye afskrivningslov lader osgå arkitekter indgå i listen over forhåndsgodkendte kunstnere. Jamen, er der en eneste dansk arkitekt som har valgt at kalde sin indsats for kunst for at fordyre projektet for bygherren? Kunstnerisk indstillede arkitekter har udført opgaverne som arkitekter - og dermed både glædet sig selv og bygherrer.

Hvis en virksomhed vil slippe for afskrivningsbureaukratiet, så skal man blot bruge arkitekter til at lave kunst - og lade det udføre af malere. Kein' hexerei ...

Kunstens grænsehandlere

De ugunstige danske afskrivningsvilkår er et særligt dansk fænomen. De rammer danske virksomheder. Hvis Berlingske Tidende vil have kunst på væggene, så kan man blot lade den norske ejer anskaffe værkerne. Hvis danske Telia vil have kunst, så lad købet gå gennem det svenske moderselskab. Afskrivningsloven lægger op til kultureksport. Hatten af for det - hvis det var hensigten. Men alt andet lige må danske kunstkøbere hyppigere tabe til udenlandske, som har en herlig konkurrencefordel. Midt i EUs mange harmoniseringsforsøg.

Men måske skal der øget grænsehandel til førend danske skatte- og kulturpolitikere kan se komikken. Kulturarven sendes ud af landet, danske kunstkøbere bruger pengene til andre formål - for eksempel til at lade mostre male væggene.

Tom Ahlberg
ansvarshavende redaktør

Læs også:
Kunst som fradrag
Akademirådet - ingen over og ingen ved siden af

Søndag Aften 02/2001

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.