Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


januar 2002


Den ambivalente tro på IT


CulturCronik:

Af Ole Grünbaum

Vi har købt en fremtidsforestilling, i hvilken teknologien har nærmest magiske kræfter til at løse problemer og skabe en bedre verden. Denne tro kan man kalde tekno-fetichisme, idet den fratager mennesket evnen til at udforme verden og giver denne evne til teknologien

Hvis man skal udlede IT-religionens fundamentale trossætninger af politikernes udtalelser og embedsmændenes rapporter, så står tre principper klart frem.

  • IT er det fremtidige samfunds nervesystem
  • IT skaber velstand. Jo mere IT, jo mere velstand
  • IT indeholder nøglen til reform af samfundet
At informationsteknologien bliver samfundets nervesystem synes ved første øjekast at være næsten ubestrideligt eftersom vi i stadig højere grad kommunikerer, interagerer og arkiverer ved hjælp af denne teknologi. Men tænk lige over det. Før den nye teknologi, sagde vi da at papir og postvæsen eller telefonledningerne var nervesystemet i samfundet? Ikke mig bekendt.

Fordi den digitale informationsteknologi er så ny og omfattende forsvinder et enkelt element nemt ud af billedet i al den nye systemtænkning. Dette er element er...? Ja, rigtig gættet: Mennesker.

Det er mennesker som er rygraden og nervesystemet i såvel det nutidige som det fremtidige samfund. Forhåbentlig. Og informationsteknologien er et sæt af redskaber, vi mennesker kan bruge til at kommunikere, interagere og arkivere. Fint. Interessant. Spændende. Og så heller ikke mere.

Men jo længere vi går rundt og overbeviser os selv og hinanden om at det er IT der er rygraden, jo nærmere kommer vi den dag, da IT ikke alene er rygraden, men også hjernen.

Blind vej

Desværre peger det politiske livs manifestationer på, at vi allerede er halvt derhenne, hvor politikerne og deres embedsmænd optræder som repræsentanter for det store system, som vi lejlighedsvis som borgere kan give input gennem at afholde brugerafstemninger og deltage i brugermøder.

Hvorfor ikke bare lade Bill Gates skrive det nye samfundsprogram? Med Microsofts nye teknologier, under .Net-fanen, og hvis det går som firmaet vil, kan man alligevel ikke bruge en computer i fremtiden uden at være registreret hos Microsoft og lade dem køre alle ens personlige data og overvåge og forestå alle ens transaktioner via nettet - som jo i netværkssamfundet er hovedsagen. Ikke sandt?

Vi er godt på vej. Desværre ikke i den rigtige retning.

Mens regeringerne rundt omkring tøver, fortsætter Seattlefirmaet med at udvide sit herredømme over den nye infrastruktur. Og mens dog en del amerikanske politikere presser på for at inddæmme firmaet, og EU-Kommissionen holder fast i sin undersøgelse - kan man ikke i syv års danske regeringsrapporter om IT-udviklingen læse om denne alvorlige og politiske problematik. Man må jo mene, at magtforholdene inden for teknologien ingen rolle spiller for os. Men hvis magten over verdens nye infrastruktur ikke er politik, så ved jeg ikke, hvad der er politik.

Den mest positive forklaring på den danske regerings totale blindhed i monopolspørgsmålet er følgende - og den forklarer i øvrigt også den skrigende diskrepans mellem den proklamerede tro på IT og manglen på konkrete handlinger: Man mener at `markedet klarer alt' - så regeringen skal bare kigge efter at infrastrukturerne er der. Så kommer resten af sig selv.

Det er et totalt naivt standpunkt, men trods alt et standpunkt. Det er naivt af to grunde. For det første tror vi jo ikke på at det er markedet der skal skaffe os gode skoler, universiteter, biblioteker, og hospitaler. Hvorfor skulle markedet så skaffe os et godt dansk internet?

For det andet er formålet med antimonopol-håndhævelse jo netop at sikre at markedet fungerer. Hvis man tror at store og dominerende firmaer er interesseret i `fri konkurrence', så er man så naiv at man ikke burde beklæde et offentligt embede. De eneste firmaer der er interesserede i fri konkurrence, er dem der er små og kæmper for at erobre markedet. De firmaer som allerede har erobret markedet, vil - hvis de ikke bliver kontrolleret og eventuelt stoppet - forhindre fri konkurrence.

Den nye tro

At IT automatisk skaber velstand, så vi bliver rigere, jo mere IT vi producerer og bruger, var tilsyneladende rigtigt indtil den 11. april år 2000. Derefter er det blevet mindre og mindre rigtigt for hver dag. Hvis vi sætter os ind i historiens helikopter, og flyver 150 år tilbage, så ser vi, at det dengang så ud som om lande blev rigere, jo flere jernbaner de anlagde. Men der var en grænse for hvor mange jernbanespor og stationer der gav mening. England oplevede sin `rail road mania' som for en tid efterlod landet med milevis af ubrugte spor. Og det sidste års nedgang i IT-aktierne afspejler på samme måde en overproduktion fremkaldt af overinvestering.

Det religiøse i IT-troen ses blandt andet af at troen ikke diskuteres. Bliver vi automatiske rigere af mere IT? Ingen ved det, men det er en ubestridt fundamentalistisk læresætning i den nye tro.

Når man skal udbrede en tro, man ikke helt selv tror på, så kan man enten åbent og ærligt lægge sine tvivl frem, eller også kan man, som de førende politikere gør, smøre ekstra tykt på. Eftersom man selv inderst inde tvivler, forledes man som politiker til at overdrive for at overbevise.

Derfor præsenteres IT-udviklingen ikke bare som nødvendigheden af at sikre landet fremtidens infrastruktur og skabelsen af velstand, men også som vejen til et bedre samfund.

Her har samfundets ledelse overtaget cyber-fantasternes påstande om nettet som katalysator for det store demokrati og den store forandrer. Men troen udtrykkes af politikere og embedsmænd uden nogen virkelig lidenskab. Embedsmændenes rapporter oser af ambivalens, selvom man pænt prøver at svinge sig op til de flotte sætninger om mere demokrati og åbenhed, større livslykke og mere rigdom.

Man kan sige (som gammel computerentusiast) at det må være prisen for at overbevise regeringen. De rigtige cyberfreaks er anderledes begejstrede, når de lovpriser det nye land der flyder med bits og bytes. Politikere og regeringer siger ét i ord og viser tydeligt noget andet i handlinger. Mest i mangel på handlinger.

Paradiset starter med IT

For socialdemokratiske og andre politikere er det blevet meget nødvendigt at fremstille IT som redningen af velfærd og demokrati - intet mindre. I internet-udbredelses-strategien siges det på den allerførste side:
Danmark skal have hurtige, billige og sikre internetforbindelser, som understøtter og videreudvikler det danske velfærdssamfund.
Og inde i rapporten er der et lille afsnit om `IT som demokratisk værktøj', hvor det påstås at
Rigtigt anvendt kan IT bruges til at styrke demokratiet.
Logikken bag påstandene er dels tidens internet-utopiske tankegods, men helt sikkert også, at netop politikerne er alvorligt bekymrede (eller føler at deres vælgere er alvorligt bekymrede) for velfærdssamfundet og demokratiets udvikling. Ubevidst svarer de på denne bekymring med disse påstande. Så overbeviser de måske deres vælgere og hele befolkningen. Men det er vanskeligt at overbevise andre, når man ikke selv er helt overbevist.

Det har været tydeligt med Birte Weiss, som det ene øjeblik lovpriste de `fantastiske muligheder', det næste satte endda meget alvorlige spørgsmålstegn ved udviklingen. Men IT-troen er på kort tid blevet den rette lære. Så den skal forkyndes, men det lyder (for en gammel computerentusiast) nærmest som hvis en politimand havde fået det job at forklare unge om hashrygningens velsignelser.

I omtalte tv-diskussion med Ole Stavad og Tim Frank Andersen kritiserede jeg regeringen for at fremstille det som om IT var det eneste bud vi havde på fremtidens samfund, hvorefter intervieweren sagde: `Jamen, er det da ikke det?'

Jo, det er problemet. Vi er så forgabt i teknikken og dens vidundere at vi ikke kan se andet i krystalkuglen. Glemt i den kollektive erindring er tidligere tiders snak om jernbanerne som ville skabe verdensfred, bilerne som ville gøre alle lykkelige og tv som ville forene alle mennesker. En af de førende franske jernbane-pionerer mente, at jernbanernes udbredelse ville skabe verdensfred, fordi folk ville rejse mere til hinandens lande og dermed opdage, at de andre var mennesker ligesom dem selv. I tilbageblik virker dette standpunkt utrolig naivt, men i naiviteten ligger en kærne af en ægte drøm, endda en evig drøm - at mennesker lever livet og nyder det, og hvorfor skulle de så føre krig mod hinanden?

Menneskesamfundet

Jernbanesamfundet? Nej, vel. Bilsamfundet? Heller ikke. Tv-samfundet? Glem det. Men nu er det informationssamfundet, undskyld netværkssamfundet, indtil det måske bliver bioteksamfundet eller dna-samfundet.

Vi hader at tænke på samfundet som menneskesamfundet - slet og ret. Det er alt for forpligtende. Det alt for konfronterende. Det er alt for nøgent - at tænke på at vi mennesker har et fællesskab, bare som levende mennesker. Så er det meget nemmere at skubbe noget ind imellem os - religion, ideologi, nation - og nu teknologi.

Hvis vi skal tage stilling til menneskesamfundet, så skal vi først tage stilling til vore egne liv. Og hvordan vi vil leve sammen. Og i vores samfund har vi defineret, hvad vi ikke vil have. Men ikke hvad vi vil have.

Nyheder er historier om alt det, vi ikke vil have. Men som sker alligevel. Politik er organiseringen af kampen mod alt det, vi ikke vil have. Men ikke kampen for det, vi vil have. For det ved vi ikke, hvad er. Og så kommer IT-fremtiden dumpende som den store positive vision. Informationssamfundet og netværkssamfundets ideologi tilbyder os en besværgelse som med et snuptag kan feje det gode og dårliges dilemma ind under gulvtæppet.

Men besværgelsen virker kun, til det viser sig at der er afgørende forskelle mellem drømmen om netværkssamfundet og virkeliggørelsen af den. Virkeliggørelsen kan nemlig udmærket vise sig at blive til endnu mere af alt det, vi ikke vil have. Og det vil vi opdage i de kommende år. Og det vil blive årsagen til at vi ikke realiserer drømmen. Så vi kan spare os selv for en masse besvær ved at pille den fra hinanden allerede nu.

Måske skal vi have en masse IT - endda mere end de forskellige regeringer har været klar til. Men vi skal ikke have et IT-samfund. Og vi får det heller ikke, lige så lidt som vi fik jernbanesamfundet, bilsamfundet og flysamfundet.

Det afgørende - og afslørende - spørgsmål

I H.C. Andersens eventyr om den lille dreng og kejserens nye klæder vælter det hele, da drengen siger det som alle godt ved, men som de ikke tør sige, nemlig at kejseren slet ikke har noget tøj på.

Når det handler om 'statsministerens nye IT-klæder', er det hele mere komplekst. IT-politikeren har faktisk noget tøj på, men kigger man nærmere efter, viser IT-påklædningen sig at være meget sparsom, noget i retning af gummistøvler, badebukser, regnfrakke og slips - og så en klaphat, ikke at forglemme.

Man kan ikke stille sig op som drengen i eventyret og påstå, at IT-politikeren ikke har noget tøj på. Men man kan stille et ligetil spørgsmål: Hvad er formålet med at Danmark skal være førende inden for IT? Eller sagt i den danske tradition: Hvad skal det nytte?

Det er meget bemærkelsesværdigt, at ingen diskuterer dette spørgsmål. Det afslører noget.

Der er to muligheder. Den første er at det er så evident og klart for alle, hvorfor Danmark skal være en førende IT-nation, at det nærmest ville være en af de sædvanlige tøvende intellektuelle sabotageøvelser at stille og diskutere spørgsmålet.

Den anden er at IT er blevet en tro.

Der skal IT hvor du ikke kan bunde

Vi får utrolig mange billeder ind i hovedet gennem massemedier og sprog. Siden informations- og trafikrevolutionen star- tede for to århundreder siden med aviser, dampskibe, jernbaner, telegraf, radio, film og tv er bombardementet vedvarende taget til - såvel i mængde som i hastighed.

I denne situation virker det som om de kollektive erkendelser ikke slår igennem i kraft af refleksion og vedvarende kritisk diskussion, men alene i kraft af mængden af billeder. Måske er billederne af vores IT-fremtid nu blevet så mange, at al væsentlig tvivl er fejet bort. Sådan her bliver det, synes man at mene: Netværket bliver kraftigere og kraftigere, og snart vil alle være på, hvor som helst og når som helst. Jamen, man kan da se det i Star Trek.

Fremtidens økonomiske aktivitet er (i denne forestilling) helt og aldeles bundet til dette net og derfor vil vores indtjeningsevne være proportional med, hvor meget vi er på, hvor tæt vi er på, og hvor gode vi er til at være på dette elektroniske net. Vejen er klar: Vi må have mere IT, og derefter endnu mere IT. Det er meget sigende, at IT-industrien kalder udbredelsen af en eller anden dims for `penetration'. Are we getting fucked, or what?

I den nu herskende opfattelse synes der ikke at være hverken økonomiske eller funktionelle grænser for informationsteknologiens udbredelse. Den skal simpelthen så langt ud som mu- ligt, ud til hvert eneste menneske, på arbejdet og i fritiden, og den skal ud gennem skrivebordet, mobiltelefonen, tv-apparatet - ja, selv køleskabet og pilleglasset. Kalenderdimsen i lommen skal også på, ja, der skal endda bygges radiokommunikerende chips ind i tøj og sko. Og for at det ikke skal være nok, så skal der også opereres chips ind i kroppen. Disse sidste udviklinger promoveres af MIT i Boston - og af forfatteren Peter Hesseldahl herhjemme - dog ikke uden en vis gysen.

Uanset hvor folk mener grænsen skal gå, så synes der ikke at være ret megen tvivl om at det er retningen for menneskehedens udvikling. Mens vi samtidig får nye billeder ind af bioteknologi- ens sejr og den næste fase, det industrielt manipulerede menneske.

Biotekmennesket må vente lidt til der er kommet flere billeder af det ind i vore hoveder. Men lige nu ser det ud til at billederne af netværksmennesket har nået den kritiske masse med hensyn til at overbevise det store flertal og de herskende kredse.

Hvad skal IT nytte?

Det er interessant at tænke på, hvad Nyrup ville have sagt på et EU-møde om IT? Næppe at Danmark skulle være den førende IT-nation. Måske at EU skulle vinde IT-krigen - over USA og Fjern-Østen?

Men hvad ville han have sagt på et FN-møde om IT-udviklingen? Næppe at Jorden skulle være bedre til IT end eventuelle civilisationer i rummet? Giver det mening at sige at Jorden skal være førende i IT? Nej, det gør det ikke. Har man hele Jorden, hele menneskeheden, som fokus, så kan man kun argumentere for mere IT ud fra et svar på spørgsmålet om, hvad det skal nytte.

Derfor må der insisteres på et svar.

Hvad skal IT nytte? Det er et enkelt og ligetil spørgsmål.

Nørden har allerede givet sit svar, som er at spørgsmålet er meningsløst, for teknologi er noget man skaber, fordi man synes det er sjovt. Forretningsmanden er fuldstændig afklaret. Så længe IT-investeringer giver nok profit, så er det der man lægger pengene. Udebliver profitten, så flytter man pengene andre steder hen.

Mange af utopisterne har længe lovet at IT vil føre os ind i tusindårsriget, det globale anarkistiske frihedsrige. Men de er blevet underligt flove i mælet efterhånden som tiden er gået, og de aktier, de fik, har mistet deres værdi.

Politikerne skeler til teknologinørderne, forretningsfolkene og utopisterne - og lige nu har de købt sagen under mottoer som `fantastiske muligheder', `mere demokrati og åbenhed', `større livslykke' og så videre. Men deres nytteargumenter er tynde, meget tynde - og deres overbevisning er i sidste ende baseret på forvisningen om den uundgåelige IT-fremtid, de som lojale tjenere gelejder os henimod.

IT som mantra

Stiller man konsekvent spørgsmålet: Hvad skal det nytte? - kan man finde megen god anvendelse for den nye teknologi, endda i mange tilfælde mere anvendelse end den vi ser idag. Så det manglende spørgsmål er også forklaringen på at det offentlige er så tøvende til at bruge den nye teknologi til at forstærke vores muligheder for viden og kommunikation om noget væsentligt.

Men stiller man spørgsmålet konsekvent, kan man ikke bruge selve teknologien som det store mantra. Og det er det man gør. Bruger IT som et mantra.

Morgenmail har guld i mund

Efter Poul Nyrup den 1. januar 2001 erklærede at Danmark skulle være verdens bedste IT-nation blev der arbejdet på at finde ud af hvordan det kunne ske. Masser af tænketanke kom der ud af det. En af dem hed `Regeringens IT-kreds'. Den bestod af ti-tolv kloge mennesker, og de barslede i september 2001 med en lille bog (som gudhjælpemig blev trykt i 125.000 eksemplarer og nu sælges for 25 kr pr stk).

Titlen, På jagt efter IT-guld til Damark - vil du med? , lyder som en reklame for en spejderlejr. Måske er den opfundet af det samme reklamebyro som har lavet sloganet ` Jubii - or not to be '?

I bogen beretter deltagerne om deres hverdag med IT. Martin Thorborg: ` Det første jeg gør hver morgen er at læse dagens aviser online og tjekke min private mail. Først derefter tager jeg tøj på... ' Karin Retvig fra HK: ` Min dag starter tidligt. Nærmest i søvne tænder jeg computeren... ' Birte Weiss: ` Morgen: Før morgen- kaffen tjek af mail-boksen... '

Disse udsagn sætter udtalelser om at bruge IT til at skabe et bedre samfund og et bedre liv for de enkelte stærkt i relief, synes jeg. Ikke noget med at se ud af vinduet hvordan vejret er. Ikke noget med at sige: Nu har jeg en ny dag at leve i. Ikke noget med at føle efter, hvor man er. Ikke noget med at tænke over nattens drømme. Ikke engang noget med at tage tøj på og lave kaffe. Lige hen til dyret og være på.

Morgenmail har guld i mund, ville den ny tids digter nok skrive.

`På jagt efter IT-guld til Danmark - vil du med?'. De ord sidder nu i mit åndssvage hoved sammen med udtryk som `Gevalia - kaffens sjæl' og `Polle fra Snave'. På jagt efter IT-guld til Danmark. Vil du med? Med hvorhen? Med på hvad? Fortæl mig hvad det skal nytte - og jeg skal sige om jeg vil med.

Og at nye elektroniske netværk fremmer IT-udviklingen er ikke noget svar. Det er bare en selvdefinerende definition.

Ole Grünbaum er forfatter, journalist og debatør. Cronikken er et uddrag fra bogen Tekno-fetichismen, Tiderne Skifter 2001.

Læs også
Manifest for det 21. århundrede - Individernes Samfund
Af Ole Grünbaum
Det 20. århundrede store drivkraft var gruppen, bevægelsen. Det 21. Århundredes drivkraft bliver individet, den enkelte. Det betyder ikke, at ’samfundet’ forsvinder, blot at det redefineres. Individerne netværker.
(januar 2000)

Søndag Aften 01/2002

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.