Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
februar 2002
Det borgerlige sparekatalog
VK-regeringens første forslag til finanslov skærer voldsomt på kulturudgifterne. De kommende år bliver ikke lettere
Besparelser på 162 mio kr er den kontante udmøntning af regeringsskiftet. SR-regeringen havde i forvejen lagt op til
væsentlige besparelser i august-forslaget til finanslov, som indebar en samlet reduktion af Kulturministeriets ramme på 50 mio. VK-regeringen har valgt at fastholde SR-regeringens forslag og udvide med yderligere
nedskæringer af rammen til Kulturministeriet på 162 mio.
For kultursektoren indebærer finanslovsforslaget således en nedskæring i aktiviteter på 212 mio fra 2001 til 2002. Regeringens budgetoverslag viser yderligere nedskæringer på 255 mio indtil 2005.
Rammebesparelsen på 162 mio til Kulturministeriet fordeles sådan:
Med få undtagelser skal alle statsinstitutioner spare 1,5% (udover allerede annoncerede 2,5% i SR-forslaget) - 30,5 mio
På driftstilskud til selvejende institutioner spares 1,5% - 11,3 mio
Selektive besparelser på enkeltinstitutioner og enkeltordninger - 32,3 mio
På alle tilskudsordninger spares 15,3% - 85,8 mio
En enkelt bevilling, til Billedkunstrådet, overføres til tipsmidlerne - 10,0 mio
Kulturministeriets reservekonto til tekniske korrektioner opjusteres med 7,1 mio
Selektive besparelser
Regeringens selektive besparelser består dels af aktiviteter, som var planlagt eller budgetteret, men reelt ikke igangsat, dels af klart markerede politiske prioriteringer.
Halvdelen er besparelser, som ikke ændrer reelle aktiviteter (men naturligvis skuffer nogle forventninger):
Igangsætningsstipendier til unge kunstnere 10,8 mio
Teatre udenfor Storbyerne 6,0
Politiske prioriteringer:
Nedlæggelse af Kulturministeriets Udviklingsfond 5,0
Teater-billetstøtteordningen 7,5 (udover de 5,0 mio som SR-regeringen havde lagt op til)
Kulturværdiudvalget 3,0 (udgift skal fremover varetages af den institution som modtager det sikrede kunstværk, hvorved kultureksportudvalget kan koste ekstra nedskæringer på enkeltinstitutioner)
Det Jyske Kunstakademi, afvikling af statsstøtten, så akademiet står på egne eller kommunale ben fra 2004, besparelse i 2002: 0,2 mio
Workshopscenen 0,6 mio
Andre besparelser 1,7 mio
Tilskudsordninger i frit fald
Nedskæringerne med 85 mio på Kulturministeriets tilskudsordninger bærer størstedelen af Kulturministeriets nedskæringer. Her er ikke tale om kreative omlægninger, men udelukkende rene aktivitetsnedskæringer.
De mest markante besparelser er:
Biblioteksafgiften skæres med 25,5 mio
Statens Kunstfond skæres med 13,2 mio
Musikrådet skæres med 12,9 mio
Teaterrådet med 11,3 mio
Fredede og bevaringsværdige bygninger med 5,4 mio
Rytmiske spillesteder med 4,6 mio
Folkebibliotekernes Udviklingspulje med 3,5 mio
Arkæologiske undersøgelser med 3,5 mio
Litteraturrådet skæres med 2,0 mio
Udmøntningen af disse sparekrav vil få væsentlige konsekvenser i løbet af året. Det vil givetvis føre til lukninger af enkeltinstitutioner og mange drastiske redningsforsøg i det kommende år.
Kan finanslovsforslaget ændres?
Finanslovsforslaget er af mange omtalt som grønthøstermetode. Det er i såfald en justerbar grønthøster, idet der er anvendt forskellige procentsatser på forskellige driftområder, de selektive besparelser er netop selektive og de friholdte områder er netop friholdte. Der er således tydeligt lagt politiske kriterier ind i nedskæringerne. Det er også værd at bemærke, at trods megen kritik af finanslovsforslaget, er der ikke nogen som har anklaget regeringen for aftalebrud. De almindelige parlamentariske spilleregler er overholdt. Indikationerne fra valgkampen er opfyldt.
Et nyt element i behandlingen af finansloven vil blive fraværet af reelle indholdsforhandlinger. Med et forhåndssikret flertal vil det blive overordentligt vanskeligt for opposition eller protesterende grupper at ændre forslaget. Hvis oppositionen skal på banen skal man være i stand til at finansiere redningsforslag med tilsvarende yderligere reduktioner. Det er næppe sandsynligt at der vil være mange af den slags ændringer.
I forhold til de seneste mange års finanslove skal partier, lobbyister og engagerede borgere vænne sig til at slaget om finansloven skal slås inden forslaget offentliggøres.
Læs også:
