Kulturministerens kulturpolitiske
sigtelinjer tegner et rids af de næste års kulturpolitiske
prioriteringer. Nyhedsværdien er begrænset.
Dansk kulturpolitik er fortsat baseret på konsensus
Efter mange - og besynderlige - tilløb har Kulturministeren
offentliggjort sine Sigtelinjer for kulturpolitik. Der er
ikke tale om en egentlig Kulturpolitisk Redegørelse,
men en slags oversigtspapir på udvalgte kulturpolitiske
områder. Sigtelinjerne er mere konkrete end hidtidige
redegørelser - men til gengæld mindre ideologiske.
VK-regeringen var mere optaget end tidligere regeringer
på at gennemføre et omfattende 100-dages program
til forandring af dansk politik. Siden de første
100 dage har regeringen i højere og højere
grad fremstået som forvaltere af den hidtidige politik
og de hidtidige institutioner. (Se Søndag Aften arkiv)
Regeringens kulturpolitiske sigtelinjer er en pudsig sammenblanding
af statusrapport, opnåede resultater og kommende initiativer.
Sigtelinjerne er:
- partnerskaber
- kvalitet
- talentudvikling
- hele Danmark
- væk med monopoler
- internationalt
Alt sammen ud fra et ønske om at skabe mødesteder
mellem:
- stat og marked,
- borger og samfund samt
- kunstner og publikum.
Partnerskaber: er ordet for at skabe samarbejder mellem
forskellige interessenter, læst ideologisk vil dette
især handle om samarbejder mellem kultur og erhvervsliv.
Men eksempelvis også mellem "det statslige og
det lokale niveau" - hvilket kan blive svært
at styrke al den stund regeringens strukturreform fjerner
en masse samarbejder mellem kommunerne og Staten.
Kvalitet: er ordet for mindre spredning af kulturpengene
og mere fokusering på penge til de bedste kunstnere.
Denne udvikling er allerede påbegyndt med en række
initiativer, eksempelvis den forøgede bundgrænse
for Bibliotekspengene og Kunstrådets Litterære
Fagudvalgs bestræbelser på at give flere penge
til færre forfattere.
Talentudvikling: handler om at skabe bedre kunstneriske
uddannelser.
Kulturpolitik i hele Danmark: handler om at fastholde et
kulturpolitisk perspektiv, også udenfor København.
Det faldne forslag om at flytte Rigsarkivet var en bestræbelse
på dette, Kulturministeriets Provinspulje er også
et eksempel på dette.
Væk med monopoler: handler om den elektroniske mediepolitik.
Da der ikke længere eksisterer monopoler er dette
primært en konstatering af VK-regeringens hidtidige
medie-udliciteringer og det kommende TV-2 salg. Men dette
har som bekendt ikke længere noget med monopoler at
gøre.
Internationalt perspektiv: handler om samspil med udenlandske
kunstnere og eksport af dansk kultur.
Når disse sigtelinjer konkretiseres er det ganske
få initiativer, som kan kaldes nye:
-
revision af Statens Kunstfonds livsvarige ydelser til
kunstnerne
- fælles kompetencecentre for biblioteker, arkiver
og museer for at rationalisere konservering og digitalisering
- annoncering af ændring af pligtafleveringsloven
- mulig etablering af en dansk "Arts & Business"
efter engelsk forbillede
- de kunstneriske uddannelser skal erhvervsrettes, så
kunstnerne ved at de bliver freelancere, når de er
færdiguddannet.
Ind i mellem kan sigtelinjerne læses som om Kulturministeren
ikke har anet, hvad der var i vente med hensyn til den kommunale
struktur. Eksempelvis står "I den nærmeste
fremtid vil regeringen indgå en aftale med Hovedstadens
Udviklingsråd om den kunstneriske fornyelse på
de Københavnske scener".
Sigtelinjerne blev offentliggjort den 21. april - den 27.
april offentliggjorde regeringen forslaget om at nedlægge
Hovedstadens Udviklingsråd!
Læs
også:
Kunsten at gentage
Søndag Aften 05/2004
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|