|
Folketinget har gennem de seneste
år gjort meget for at forbyde digital kopiering. Det
forhindrer dog ikke folketinget i at kopiere gamle udtalelser,
bare med modsat fortegn
Da Folketinget i 1997 diskuterede den daværende Radikale
kulturministers redegørelse, var det svært
at finde begejstringen hos den daværende opposition.
De konservative sagde eksempelvis:
- Regeringens kulturpolitiske redegørelse nærmer
sig det overflødige
- med regeringens kulturpolitiske redegørelse er
der ikke lagt op til nogen ny diskussion
- Der står mange ord, som man umuligt kan være
andet end enig i
- Jeg synes derfor ikke, Ebbe Lundgaard rykker hegnspælene
afgørende i dansk kulturpolitik
SF sagde:
- Øv, øv, øv. - Det er noget bras.
Meget er interessant, intet er vigtigt. Det er så
banalt, at det næsten er klamt.
- Det er for tyndt, for vagt, man er bare enig.
Venstre sagde:
- for mange almindeligheder og selvfølgeligheder,
som det ikke var muligt at blive uenig i.
Nutiden er ikke meget bedre
Til den nuværende kulturministers Sigtelinjer sagde
partierne:
Socialdemokraterne:
- Man nærmer sig spild af tid. Der er ikke noget nyt
i udspillet, og det virker ikke særligt konkret
- Varm luft. Ikke et eneste nyt initiativ.
SF:
- Der er mange fine ord i sigtelinjerne, som man kan lægge
i, hvad man nu måtte ønske. Det er svært
at være uenig
- Varm luft. Der er ikke meget konkret.
Kristendemokraterne:
- Der er ikke mange visioner eller meget konkret. Jeg er
meget skuffet.
- Overordnet er det mest tilbageskuende, og det, der hævdes
at pege frem, er store, tomme ord
De radikale:
- En tynd kop te. En opremsning af, hvad man har sat i gang.
Det man siger, er man selv. Man forstår sådan set godt, at Kulturministeren forsøgte at slippe for at fremlægge en redegørelse:-)
Læs
også:
Kulturpolitisk valgprogram
Søndag Aften 05/2004
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|