Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


December 2004


Mere magt til ministeren


Kommunalreformens kulturlove er mestendels tekniske. Bortset fra teaterloven, som giver langt mere magt til den siddende kulturminister


Langt de fleste af kommunalreformens lovændringer på kulturområdet er tekniske konsekvenser af nedlæggelsen af amterne. Uden amter kan man jo ikke have amtsmuseumsråd. I stedet kan man frivilligt etablere kommunale museumsråd. På musikområdet er lovforslagene mere indholdsrige, idet man underbygger forslaget om obligatoriske musikskoler med at forfremme de nuværende vejledende retningslinjer til at skrives ind i selve lovteksten.

På teaterområdet bliver ændringerne dog langt mere omfattende end på andre områder. Ændringerne er delvis praktisk begrundet i nedlæggelse af amter og Hovedstadens Udviklingsråd. Men de skyldes også den gennem år manglende gennemførelse af en ny teaterlov. Kulturministerens eget seneste forslag til teaterlov fra september 2003 døde af sig selv. Det resulterer i et lovforslag, som søger at klare de praktisk-tekniske problemer.

Da ændringerne på teaterområdet er omfattende, er kulturministeren nødt til at sikre en fleksibilitet og forhandlingsmulighed. Det gør han ved at skabe et uhørt stort antal ministerbeføjelser. Indtil der en dag måtte blive vedtaget en bredt funderet og anerkendt teaterlov, vil væsentlige teaterpolitiske beslutninger helt og aldeles afhænge af den siddende Kulturminister.

Kulturministeren sidder i et dilemma. Han har ikke udtrykt ønske om at få større magt over teaterpolitikken, men oppositionens anklager om dette vil blive forstærket i fin forlængelse af tilsvarende diskussioner om Kunstrådet. Det manglende brede forlig om kommunalreformen gør, at Teaterloven skal gennemføres sammen med Dansk Folkeparti. Uanset at der faktisk er en reel teaterpolitisk dialog mellem Konservative og Socialdemokraterne. Kulturministeren er så at sige tvunget ud i et hjørne, hvor han er nødt til at foreslå mere magt til sig selv.

Mange "nærmere regler"

Lovforslaget følger helt forudsætningerne fra forliget mellem Regeringen og Dansk Folkeparti (se Søndag Aften Arkiv).

En række teatre skal fremover primært være statsstøttede. Det betyder, at bestyrelserne for Den Jyske Opera, Peter Schaufuss Balletten, Det Danske Teater, de tre landsdelsscener samt Hovedstadens Teater (nuværende DST) skal udpeges af Kulturministeren. Ifølge lovbemærkningerne skal hjemkommuner og Kunstrådet have en indstillingsret og medarbejdere skal også være repræsenteret. Men lovforslaget siger intet konkret om disse indstillinger. Lovforslagets tekst er blot det samme omkvæd gang på gang:
"Nærmere regler om betingelserne for tilskud til ... (X Teater) ... fastsættes af kulturministeren.".
Der er vide muligheder for, hvordan disse "nærmere regler" kan fortolkes og udmøntes.

Abonnementspengene

Den hidtidige billetkøbsordning nedlægges. De samme statspenge skal dog fortsat bruges til "formidling af forestillinger til publikum ved nedbringelse af billetpriserne". Dette skal udmøntes gennem en bekendtgørelse fra kulturministeren.

Sløret for en kommende ordning løftes dog noget. Pengene skal fordeles i tre puljer:
  • En pulje til landsdelsscenerne og Hovedstadens Teater
  • En pulje til øvrige stationære teatre
  • En pulje til turneteatre
I alle tre puljer vil pengene blive fordelt ud fra de seneste tre års salg af billeter med rabat. For nye teatre skal der ske en konkret budgetvurdering. Nye teatre vil altså nemt opleve en forskelsbehandling. Støttesystemet vil have en indbygget konserverende faktor.

Teatre som modtager statstsøtte er i sig selv støtteberettigede. Øvrige teatre skal konkret vurderes af Kunstrådet. Puljen til turneteater vil blive fordelt til arrangører af turneforestillinger efter en årlig ansøgningsrunde. Hele billetkøbsordningen skal evalueres hvert 4. år.

Egnsteatre

Et element i aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti er, at egnsteatrene ikke længere skal have en automatisk refusion, men derimod rammestyres. Dette gøres tydeligere i lovbemærkningerne, hvor det understreges, at rammestyringen sker, "såfremt de kommunale tilskud til egnsteatre samlet set overstiger den årlige statslige bevilling på fionansloven". Det er værd at bemærke, at der kun står "overstiger" - ikke " ligger under". Det er altså sådan at, hvis der kommer flere egnsteatre, så skal de deles om de samme penge. Hvis der komemr færre egnsteatre, så får de tilbageværende ikke mere ud af det.

I den nuværende Teaterlov skal Kulturministeren fastsætte nærmere regler for refusionsordningen efter forhandling med Kommunernes Landsforening. I lovforslaget står nu: "Kulturministeren fastsætter nærmere regler for ordningen om tilskud til egnsteatre.

I nuværende lov står "Kunstrådet følger udviklingen blandt egnsteatrene og de små storbyteatre". Dette element udgår helt. Kunstrådet vil derved ingen berøring have med dette store teaterområde. Og der vil ikke være nogen myndighed som har til opgave at følge udviklingen. Kunstrådets opgave reduceres til ren sagsbehandling.

Hovedstadens Teater

Afløseren for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab kommer til at hedde det mere mundrette Hovedstadens Teater. Den kommende bestyrelse udpeges af Kulturministeren - i modsætning til den nuværende bestyrelse, hvor hovedparten er udpeget af lokale kommuner og amtskommuner. Loven er så bredt formuleret, så ændringen i realiteten kan nøjes med at være nyt navn og ny bestyrelse. Der er dog en understregning af, at bestyrelsen skal styrke helhedstænkningen i den selvejende institution. Dette kan både indebære større eller mindre ændringer. I kulisserne tales om en såkaldt koncernmodel - af lovforslaget kan man ikke læse ændrede relationer mellem DST/HT og de enkelte teatre.

Den nuværende teaterlov har forholdsvis detaljerede bestemmeler for ansættelser af teaterledere, bla. med maksimerede ansættelseslængder. Disse lovkrav forsvinder og bliver altså til fri overvejelse for den kommende bestyrelse.

Eller måske et element i "De nærmere regler om betingelserne for tilskud til Hovedstadens Teater fastsættes af kulturministeren". Dette svarer for såvidt til den nuværende lov, hvor ministeren dog var forpligtet til at forhandle med det snart nedlagte Hovedstadens Udviklingsråd. De tidligere lovbindinger var dog strammere, hvorfor ministerens råderum naturligvis bliver større.

Faste tipspenge

En pudsig krølle i lovbemærkningerne er begrundelsen for, at der ikke længere er behov for lovhjemmel for tilskud til turnerende eller opsøgende børneteater for Den Jyske Opera, Peter Schauffus Balletten eller Det Danske Teater "da dette fastlægges på det årlige tipsaktstykke".

Hermed kommer man således i lovgivningen til at lægge til grund at der budgetteres med tipspenge. Lovbemærkningerne kan tolkes som på grænsen af Grundlovens § 46, hvorefter Folketinget udelukkende må budgettere ud fra Finansloven eller tillægslove.

Høringsfristerne for lovforslagene er 7. januar. Lovforslagene vil blive fremsat 26. januar.

Læs også:
Kulturens struktur besluttet
Rimer strukturen på kulturen?
Kulturens nye Danmarkskort
Farvel til gulerødderne
Teatre i krydsild
Kan kommunerne kulturen?
Fra arkivet:
Kulturen og kommunestrukturen
Fra gulerødder til væksthæmmere
Kommunereform giver flere kulturkronere

Søndag Aften 12/2004

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.