Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2008
Se til Vordingborg
De livsvarige ydelser sikrer den bedste geografiske fordeling af Statens kulturstøtte.
CulturCommentar:
Tror man, at der fortsat er kunstnere, som leder efter ministeren
på et af dødsrutens værtshuse, så tager man aldeles fejl.
Ministre træffer ikke længere beslutninger på værtshuse, og
de kunstnere, der modtager livsvarige ydelser, udvælges efter
seriøst forarbejde i armslængdeorganerne i Statens Kunstfond.
Det kan ikke aldeles afvises, at venskaber og fjendskaber
mellem kunstnere kan have indvirkning på fordelingen af de
livsvarige ydelser. Men i så tilfælde er det ikke til naboen,
for de kunstnere, der modtager livsvarige ydelser, bor forbavsende
spredt i det danske land.
Man kan med en vis ret hævde, at kunstnerne enten vælger at bosætte sig i hovedstadsområdet eller langt ude på landet. Kunstnerne fravælger tydeligvis de store provinsbyer. Og hvis de endelig bor i de store bykommuner, så vælger de at bosætte sig så perifert som muligt.
Kunstnerkolonien i Vordingborg
Vordingborgs borgmester ved næppe, at han repræsenterer den største samling af
respekterede og anerkendte kunstnere i dette land. Han har
muligvis hverken gjort fra eller til. Selv om det er en kommune
med væsentlige kulturinstitutioner, også med national betydning,
fx Waves festivaler, Geocenter Møns Klint eller "Verdenslitteratur
på Møn". Men der er sikkert også kvaliteter i de lokale landskaber
og miljøer, som trækker kunstnere til. Måske var det alle
de lokale biblioteker, som efterhånden forsvinder? Eller også
havde husene en passende pris? 12 kunstnere med livsvarige
ydelser har sikkert 12 forskellige forklaringer.
Hvis mantraet i disse år handler om at tiltrække den kreative klasse, så har Vordingborg altså et eller andet at byde på. Det er værd at tænke over, hvilke værdier det er udtryk for.
Livsvarige ydelser = decentralisering
I 2005 opgjorde Statens Kunstfond den geografiske fordeling af modtagerne af arbejdsstipendier.
Her var koncentrationen i Hovedstadsområdet væsentligt større,
end Søndag Aftens analyse af de livsvarige ydelser viser.
Modtagerne af de livsvarige ydelser er også geografisk set
væsentligt mere spredt end for arbejdslegaternes vedkommende.
I noget-for-noget retorikken er der en tendens til at tro,
at man bedre opnår de kulturpolitiske mål ved at forpligte
kunstnere gennem arbejdslegaterne. Hvis man ønsker større
geografisk spredning af kunstnere, er det snarere livsvarige
ydelser, man skal satse på.
Staten støtter kunst på utallige måder. Bortset fra bittesmå
puljer målrettet provinsen, så er de livsvarige ydelser sandsynligvis
den kunststøtte, der spredes bedst og bredest over det ganske
land. De mange små samfund, som politiske festtaler gerne
hylder, nyder faktisk god gavn af Statens Kunstfond. Det er
ikke det egentlige formål - men det kan være meget godt at
vide.