|
Den svenske kulturbetænkning sætter borgerperspektivet højere end kunstnersynet.
Den nyligt offentliggjorte svenske kulturbetænkningen (se Ommøblering i Sverige) lancerer et såkaldt fornyelsesprogram på 10 punkter:
- Nye mål for kulturpolitikken
- En anden rolle for staten
- Bredere definition af kulturpolitik
- Fokus på de offentlige arenaer
- Samspil med civilsamfund og folkeoplysning
- Kulturpolitik i samspil med andre politikområder som uddannelse, erhvervsliv, sundhed, miljø samt integration.
- Nyt samspil mellem stat, regioner og komuner
- Ny støttepolitik
- Ny statslig organisering
- Nyt samspil med institutionerne
Betænkningen tager afsæt i en kulturpolitisk redegørelse fra 1974, som har været
udgangspunkt for svensk kulturpolitik siden. Nogle af de væsentlige
ændringer siden da udtrykkes gennem begreber som informationssamfund,
digital teknologi, globalisering og samfundets øgede mangfoldighed.
Folkeoplysning som kulturpolitik
Samspil mellem kulturpolitikken og øvrige samfundspolitiske områder var en
bunden opgave i forhold til regeringens kommissorium for
kommissionen. Ud fra dette skal kultur og kreativitet bidrage
til en social, miljømæssig og økonomisk holdbar udvikling.
Man har passeret det stadium, hvor man lidt tilfældigt kunne
sætte lighedstegn mellem "samfundet" og den offentlige sektor.
Konsekvenserne af betænkningens revurdering af statens rolle,
afspejles især i forslag om ændret samvirke mellem civilsamfund
og folkeoplysning, samspillet med andre politikfelter, samvirket
med lokale myndigheder og ændret strategi for kulturstøtte.
Indenfor folkeoplysningen er de kulturelle og kreative
felter blevet dominerende. Derfor er det naturligt, at folkeoplysningen
og kulturpolitiken knytter tættere bånd. (I Danmark blev
folkeoplysningsområdet overført fra Kultur- til Undervisningsministeriet
i 1993 - siden har der ikke været overvejelser om at tilbageføre
området).
Decentralisering
Sverige har en anden tradition for statslig styring af kulturområdet end vi kender i Danmark. Betænkningen lægger op til væsentlig decentralisering, både flere opgaver til kommunerne og flere opgaver til regioner.
Blandt elementerne til afregulering er også mere langsigtede aftaler med kulturinstitutionerne. Bevillingsvilkårene for særligt museer og scenekunst skal ændres, så der indgås mere langsigtede aftaler og graden af detaljeret regulering begrænses. Dette skal i høj grad ske gennem at etablere resultatkontrakter med institutionerne. (I dansk sammenhæng har resultatkontrakter været betragtet som et ledelses- og styringsredskab, ikke som afbureaukratisering).
Ny statslig organisering
Ent af de tydelige konsekvenser af organiseringen af svensk kulturpolitik siden
1974 har været øget faglig specialisering ud fra de enkelte
kunstarters og institutionernes vilkår. Bredere kulturpolitiske
indsatser er trådt i baggrunden, hvorimod både prioriteringer
og organisationer er tilpasset de enkelte kunstneriske områder.
Dette har ifølge betænkningen ført til, at ændringer i omverden
er blevet tilpasset indenfor de gældende rammer uden at kulturpolitikken
er ændret radikalt.
Der lægges op til en ny overordnet struktur for den statslige organisering på kulturområdet:
- et område med arkiver, biblioteker og sprog,
- et område for samtid, historie og kulturmiljøer (dette omfatter bl.a. rigsantikvarembedet og arkæologi),
- et område for kunstarterne.
Kunststøtten reorganiseres også. Teater, dans og musik slås sammen til et samlet
scenekunstområde. Kulturtidsskrifter indgår fx i litteraturstøtten.
Og betænkningen foreslår, at både støtten som man kender
det og vederlag til ophavsretshavere skal placeres under
kunststøtten. I dansk kontekst ville det betyde, at fx bibliotekspengene
skulle placeres under Kunstrådet.
Betænkningen lægger op til, at de store organisationsændringer
skal påbegyndes i 2010 og afsluttes i 2014.
Læs også:
Ommøblering i Sverige
En skyggebetænkning
Søndag Aften 03/2009
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
