Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2011
Gratis - til diskussion?
Siden 2005 har der været gratis entré til en række statslige museer. Nu mangler museerne dette redskab for at stabilisere økonomien.
CulturCommentar:
Den nye konservative ledelse ønsker at skabe en samlet diskussion om en række af de statslige gratisydelser. Det er et åbent spørgsmål om man vil blande kulturens mikro-økonomi ind i denne større økonomiske diskussion.
Og på kulturområdet er den konservative position ganske vanskelig. Det var nemlig den daværende konservative kulturminister, Brian Mikkelsen, som i 2005-valgkampen vendte den hidtidige konservative politik, der var for brugerbetaling, og foreslog gratis entré på statslige museer. Herved blev et klassisk socialdemokratisk forslag overhalet fra højre side. Forslaget blev begrundet med hensyn til kulturarven.
Socialdemokraternes forslag var i høj grad inspireret af, at den svenske socialdemokratiske regering havde etableret gratis adgang til museer i Sverige. Efter det svenske regeringsskift i 2006, afskaffede den borgerlige regering den gratis entré, som en af de første kulturpolitiske handlinger.
I Danmark er en traditionel kulturpolitisk forskel mellem højre og venstre brudt op. Og venstre side af folketingssalen benyttede blot initiativet til at kræve gratis adgang til flere museer. I aktuel politisk kontekst er det således nærmest givet, at kun Liberal Alliance er fristet af at diskutere entré på museer.
I dag er der gratis entré for alle til Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Derudover har børn og unge under 18 år gratis adgang til de statslige og statsanerkendte museer, der hører under Kulturministeriet.
Indtægter - hvilke indtægter?
Den aktuelle Udredning - om fremtidens museumslandskab er aldeles fritlagt for egentlige økonomiske overvejelser, selv om alle udredningens forslag bunder i økonomiske forhold. De regnestykker der måtte ligge til grund for arbejdsgruppens drøftelser, er ikke tilgængelige. Udredningen fremhæver dog behovet for en "bæredygtig" økonomi og at det i stigende grad bliver nødvendigt at sikre rammer, så museerne kan "modstå økonomiske konjunkturudsving".
Et museum som Statens Museum for Kunst henter 89% af sine samlede indtægter fra det statslige tilskud. 11% af indtægterne kommer fra kommerciel virksomhed som forpagtning af café, entré ved særlige udstillinger, boghandel etc. Virksomheden er således helt og aldeles afhængig af det statslige tilskud, som jo også kan udsættes for "økonomiske konkjunkturudsving".
Gennem en årrække har de statslige tilskud været søgt begrænset gennem lavere budgetfremskrivning end pristalsudviklingen. År for år øges museets afhængighed af det statslige tilskud. Dette illustreres af, at de kommercielle indtægter i 2006 udgjorde 13% af museets samlede indtægter (det første år med fri entré), hvorimod de kun udgør 11% i 2011.
På sigt medfører dette, at museets økonomi kun funderes på den statslige støtte. Man kan så at sige være ligeglade med publikumsomsætningen, bare staten yder sit. Museets vigtigste strategisk-økonomiske arbejde bliver derfor resultatkontrakterne med staten. Naturligvis vil kulturministeriet i disse forhandlinger også lægge vægt på publikumsarbejdet; derfor er publikumstallet ikke ligegyldigt.
Ledelsen for statslige museer med gratis entré savner således et væsentligt element i den værktøjskasse, der skal benyttes for at skabe et bedre indtægtsgrundlag.
Langt at køre
Udredning - om fremtidens museumslandskab fremhæver et andet aspekt, som glemmes i diskussionen om entrébetalingen: "som de nationale brugerundersøgelser viser, kører folk gerne langt for at få en god oplevelse". I økonomisk målestok har et museumsbesøg nemlig (mindst) fire mulige elementer: transport, entré, cafébesøg og merchandise.
Naturligvis kan det hele gøres gratis ved at smøre en madpakke, cykle, undgå entrébetaling og slippe udenom museumsbutikken. Dette gælder dog ikke det gennemsnitlige publikum. Gratis entré reducerer selvfølgelig publikums udgifter ved museumsbesøget, men der er fortsat en reel økonomisk udgift ved besøget. En stor del af det potentielle publikum vil sandsynligvis nævne tid, som en større omkostning ved museumsbesøget.
Mange museer med entré imødekommer de sociale hensyn ved at tilbyde publikum gratis entré en dag ugentligt.
På sigt er spørgsmålet, om man bedst formidler kulturarven ved en påstået gratis entré, uagtet alle sekundære udgifter - eller ved at sikre at museerne har flere reelle indtægtsmuligheder.
Indtil videre er dette slet ikke til diskussion. Udredning - om fremtidens museumslandskab antyder slet ikke at museernes indtægtsmuligheder kan diskuteres.
