Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


september 2000


Farvel til de frivillige amatører?


Museerne vil udvikle sig som bibliotekerne, amatørerne skilles ud af arbejdet

Det er ikke alene princippet om armslængde, der sker et brud med ved den kommende museumslov. Det er samtidig et farvel til de frivillige amatørers deltagelse i museumsarbejdet. De kan ganske vist stadig være med i det lokale museums bestyrelse, og de vil højst sandsynligt stadig kunne blive valgt til det lokale amtsmuseumsråd, men det er et tidstypisk signal at give, at de fremover hverken kan blive valgt til museernes øverste ledelse eller har indflydelse på den, som det er tilfældet i dag.

Er det på længere sigt et farvel til de frivillige amatører?

Hvis det er tilfældet, er det et brud med den hidtidige praksis. Langt de fleste museer er blevet stiftet af frivillige amatører, som også har stået for det praktiske arbejde. Selv om de senere fik ansat en faglig leder, har de ofte fortsat arbejdet. Ikke mindst i museets ledelse, bestyrelsen, har de frivillige ydet en stor indsats.

Vil det gå på samme måde som ved bibliotekerne? De fleste startede som private læseforeninger, hvor medlemmerne betalte et kontingent, der blev købt bøger for, og bestyrelsesmedlemmerne passede på skift bogssamlingen.

Denne fuldt ud folkelige ledelse blev efterhånden suppleret af uddannede bibliotekarer, og hurtigt overtog de ansvaret for bibliotekerne. Og på landsplan ledes området i dag af en styrelse, Biblioteksstyrelsen.

Ingen vil tænke på, at kræve en folkelig deltagelse tilbage hos bibliotekerne.

Vil det samme ske for museerne, at de professionelle museumsfolk helt overtager museerne?

Forskelle og ligheder

De to områder kan ikke helt sammenlignes. Bibliotekerne er blevet til effektive distributionscentraler af masseproducerede industrivarer, som bøger er. Det kan styres gennem bloktilskud og generelle retningslinier fra København. Der er ikke nogen synderlig forskel på at lange en digtsamling af Rifbjerg over skranken i Frederikshavn eller Frederiksberg.

Omvendt er museerne meget alsidige institutioner, og de færreste er ens. Selv den store gruppe af lokalhistoriske museer er helt forskellige, idet de hver især beskæftiger sig med forskellige lokalområder. En god kontakt til lokalområdet, til folk med indsigt i emneområdet eller til folk med kendskab til potentielle sponsorer, er nødvendig.

Der er måske en tendens til, at antallet af engagerede borgere falder - forårsaget at den faldende lokale identitet, måske. Det kan også være, at kommunalbestyrelserne først vælger bestyrelsesmedlemmer til museet, når alle de dygtigste kommunalbestyrelsesmedlemmer har fået de andre - og mest eftertragtede - poster.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at alle museer kan få professionelle bestyrelser, som bliver gode sparringspartnere for museumslederne.

Her bør den kommende Museumsstyrelse sætte ind, så bestyrelserne både bliver styrket med bedre rådgivere om økonomi, ledelse og formidling, men også at lægdfolk med snusfornuft og engagement fortsat kan deltage.

Læs også:
Museerne får ny lov
Store museumsreformer
Kulturhistorien sejler fortsat for sig selv
Vi ka' li' museer
Har museerne et problem?
Færre på museum

Søndag Aften 09/2000

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.