Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


december 2000


Museumslov i god jord


Høring om kommende museumslov viser bred opbakning til det forventede lovforslag

Kulturministeriets netop afsluttede høring af museerne om den kommende revision af museumsloven viser, at museerne ser positivt på de forventede ændringer. Det skyldes i høj grad, at museerne i fællesskab har initieret og forberet en ny museumslov i flere år. Det åbne spørgsmål er, om der er råd til intentionerne med loven.

Styrelse, ja tak

Der er bred accept af forslaget om at erstatte det nuværende Museumsnævn med en Styrelse med udvidede beføjelser. Til gengæld er der så stor usikkerhed om den kommende styrelses beføjelser, at man må forestille sig, at dette klargøres i det kommende lovgivningsarbejde.

Et særligt vanskeligt afgrænsningspunkt angår forholdet mellem den kommende styrelse og de statslige museer. I lovforslaget er de største statslige museer (Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst) holdt udenfor Styrelsens område, hvorimod en række mindre statslige museer underlægges Styrelsen. Uanset model, vil der være problemer:
  • hvis alle statslige museer holdes udenfor, bliver Styrelsens muligheder for reelt at blive policydannende udhulet
  • hvis de største statslige museer underlægges Styrelsen, mister disse museer - som gerne skulle være normdannende - selvstændighed og position
  • det nuværende forslag som splitter feltet af statslige museer
De mindre statslige museers protester mod forslaget skal i høj grad ses som en frygt for at miste kontakten med ministeriet. Forståelsen fra de mindre statslige museer kunne givetvis forbedres, hvis lovforslaget beskriver Styrelsens område og kompetence.

Velkommen børn og handicappede

Høringsforslaget følger regeringens øvrige prioritering ved at fremhæve en øget indsats for børn og for handicappede. Begge felter kan alle enes om det gode i. Men begge felter vil også løbe ind i alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Det er indlysende at stille handicapvenlige krav til offentlige museer. Men det vil kræve store beløb at realisere dette mål. Høringsforslaget giver intet svar på denne økonomiske udfordring - og en lov uden stærkere bindinger vil blot fremstå som en tom hensigtserklæring.

Børnene fremhæves også som et særligt indsatsområde, først og fremmest ved at kræve gratis adgang for børn under 14 år. Dette tager museerne positivt, men mange høringssvar afspejler en dobbelt holdning til forslaget, idet mange foreslår at museernes særudstillinger kan undtages fra gratisprincippet - foruden et generelt ønske om kompensation for de mistede indtægter.

Det er i sig selv interessant, at det kun er de faste samlinger man mener er et gode som børn skal have gratis adgang til. Særudstillinger, som ofte har store besøgstal, er åbenbart ikke en så central del af virksomheden, at de hører med i det dannelsesbillde museerne synes de skal give børn?

Men der er et principielt dilemma mellem forslaget om gratis adgang for børn og de seneste års stærkere betoning af museernes kommercielle indtægter. Museerne tvinges at søge indtægter - og dermed vil børn som målgruppe være uinteressant. Det forekommer logisk, at de mistede indtægter burde kompenseres. Men på længere sigt vil det være nødvendigt med strategiske styringsredskaber til at sikre at børnene faktisk får glæde af gratismuligheden. Det kunne eksempelvis være at børnenes besøgstal indgik som integrerede dele af resultatkontrakterne mellem ministerium/styrelse og de enkelte museer. Eller at der afsattes en statslig pulje til fordeling mellem de museer med flest børnebesøg.

Nu fremstår lovforslaget som en vanskelig hensigtserklæring - som i realiteten vil blive modarbejdet af museerne.

Strid om ejendomsret

Museumsloven vil ikke vække stor museumspolitisk debat, men kan til gengæld give politisk splid på et helt andet felt: ejendomsretten.

Høringsforslaget ændrer ganske radikalt på kravene til jordejer ved arkæologiske undersøgelser. Ifølge forslaget skal den der forestår jordarbejdet afholde udgifterne til undersøgeslerne.

Dette kan - som det også kan læses af høringssvar fra bolig-, landbrugs- og entreprenørorganisationer - give en del problemer. Dels vil det kunne virke som en tilfældig "skat" for de som tilfældigvis ejer en given jord eller som bliver beboere samme sted. Dels vil denne bestemmelse nemt komme til at virke mod hensigten: jordejere vil ikke have nogen interesse i at hjælpe med arkæologiske undersøgelser - de kan kun få økonomiske bryderier.

Det er svært at forestille sig et uændret lovforslag - uden en stærkt ideologisk betonet folketingsdebat.

Lovforslaget forventes fremsat i begyndelsen af 2001 med ikrafttræden 2002.

Læs også:
Museerne får ny lov
Store museumsreformer
Kulturhistorien sejler fortsat for sig selv
Farvel til de frivillige amatører?
Vi ka' li' museer
Har museerne et problem?
Færre på museum

Søndag Aften 12/2000

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.