Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


August 2003


Netscape   M 1994    ? 2003


håtetepekolonskråstregskråstreg:

15. juli var sidste arbejdsdag. De sidste 50 browser-programmører forlod virksomheden, som for 10 år siden startede dot-com bølgen. Nu er Netscape historie

Inden da nåede programmørerne at færdiggøre Netscape version 7.1 - den sidste og bedste Netscape-browser. Men fejl og mangler bliver sandsynligvis ikke rettet, for Netscape har lukket og slukket. Netscapes ejere siden 1998, America Online, har givet aktiver og 2 mio $ videre til Mozilla Foundation, som i open source-miljøet vil forsøge at videreudvikle Netscape-browseren - samtidig med at stiftelsen også viderudvikler Mozilla-browseren.

Virksomheden Netscape fortsætter med online-aktiviteter primært via hjemmesiden Netscape Network. Her er en række tjenester som kalender, mail, adressebog, Radio@Netscape, Instant Messenger og andre netbårne redskaber. Der er dog intet på hjemmesiden, som tyder på, at man fremover vil bestræbe sig på at videreudvikle disse tjenester.

Man må snarere forestille sig, at tjenesterne integreres i ejeren America Onlines andre tjenester, og langsomt fader ud som selvstændigt markedsført produkter.

Netscapes grundprodukt var browseren, som kom i 1994 under navnet Netscape Navigator. Siden 2000 har den blot været kaldt Netscape - og nu har man altså foræret produktet til open source-miljøet. Uden kerneprodukt er det svært at se, hvilken mission virksomheden kan have.

Fra open source...

Netscape var i sin tid en virksomhed, som udsprang af open source-browseren Mosaic, der var udviklet på University of Illinois. De fleste medarbejdere i det nystartede firma Mosaic Communications, som hurtigt blev omdøbt til Netscape Communications, kom også fra den gruppe programmører, der havde udviklet Mosaic-browseren. I oktober 1994 lanceredes den første beta-udgave af Netscape Navigator, version 0.9, december samme år kom den endelige version 1.0.

Programmørerne hos Netscape kunne kombinere den teknologiske begavelse med brugervenlighed og gav os dermed den browser som gav world wide web det afgørende gennembrud midt i 90'erne. Netscape blev totalt dominerende blandt browsere, i 1995 var vurderingen, at Netscapes markedsandel var over 80%.

Browserkrigen

Netscape blev en afgørende hovedkraft i udviklingen af World Wide Web. Det såkaldte World Wide Web Consortium (W3C) havde til formål at skabe fælles og åbne standarder, men gjorde det i et tempo som svarede til de akademiske traditioner og gav tid til væsentlige diskussioner. Netscape afventede ikke W3C's standarder, men skubbede udviklingen i gang ud fra en klar fornemmelse af brugernes behov.

Netscape Navigator version 2.0 introducerede eksempelvis frames, java, javascript og brugen af plug-ins. Dermed satte Netscape nye standarder, som andre browsere blev nødt til at tilpasse sig. Siden har mange været irriteret over Microsofts lyst til at udvikle egne løsninger til Internet Explorer udenom de almene standarder. Microsoft har ikke været duksedrenge i forhold til forsøg på at fastholde fælles åbne standarder - men Netscape var bestemt heller ikke duksedrenge i det spil.

Da Microsoft lancerede Windows 95, satsede softwaregiganten også på Internet Explorer, som også nød godt af at blive distribueret med Windows og andre Microsoft-programmer som på mange felter havde monopolagtig status. Microsofts browser kunne ikke konkurrere på kvaliteten, men den blev givet gratis ud og derfor fik Microsoft bredt sit produkt ud.

I årene fra 95-98 blev de to browser-giganter ved med at lancere nye versioner af browserne. På 4 år lancerede Netscape 19 nye versioner!

Internet Explorer blev ved med at vinde markedsandele, så i januar 1998 blev Netscape nødt til også at give sin Navigator ud gratis. På det tidspunkt så Netscape fortsat ud til at være en god forretning og i november 1998 blev Netscape købt af America Online for 9 mia $ (ja, milliarder!).

Kvaliteten af Netscapes browser falder, der meldes om urimeligt mange fejl og ustabilitet. Først fra 7.0 (2002) vurderes Netscape at have fået fod på udviklingen igen, afsluttende med den aktuelle version 7.1, som vurderes at være den hidtil bedste og mest stabile browser fra Netscape.

Men version 7 har været det afsluttende værk. I 2002 annoncerede ejeren America Online store afskedigelser, maj 2003 besluttede America Online at distribuere Microsofts Internet Explorer i stedet for den egne Netscape og 15. juli 2003 var det slut med programmører til at udvikle browseren.

Aktuelle statistikker, eksempelvis fra Google, viser, at Microsoft har en markedsandel på 80-90%, Netscape 1-3%, Opera 1-2%.

... til open source

Netscape kom fra open source. Og er nu tilbage i open source. Netscapes kildekode er givet til Mozilla Foundation sammen med 2 mio $ kontant til videreudvikling. Mozilla Foundation er en non-profit virksomhed som projektstyrer open source udvikling, først og fremmest af Mozilla-browseren, som bygger på kildekode fra Netscape. Den aktuelle Mozilla version 1.4 har fået en række særdeles gode anmeldelser.

PC World skriver i juli "Best of 2003", LinuxJournal Magazine giver den "Editor's Choice, Best Web Browser", The Guardian vurderer, at Mozilla vil give Microsofts konkurrent alvorlige problemer.

Microsoft har besluttet at slutte udviklingen af Internet Explorer som et selvstændigt produkt. Browseren vil fremover blive integreret i styresystemet Windows. Det betyder, at computere med andre styresystemer, eksempelvis Unix, Linux eller Mac OS, skal bruge en anden browser - som Mozilla, Apples Safari eller Opera.

Netscape udviklede World Wide Web, som vi kender det. Det var en såkaldt killer application, en sikker vinder. Andre lærte lektion, så nu er Netscape uden applikation - bare killed.

Tidligere håtetepekolonskråstregskråstreg:
Bøger skifter ejere
Kopisikring - med lup
Irak - andre kilder
Erklær selv krig
Klar besked: Bleep bleep bleep bleep
Murphys lov om korrekturlæsning
Drop studierne - køb titlen
De åbne password
Dit eget leksikon
Garanteret original
Netstalgi
æøå - snyd skal der stå
DivX for øjnene
Vi leger med satellitter
Netdemokrati med begyndervanskeligheder
Hvor er .af?
Radio, radio
Den digitale båndoptager
Bedst på net - til hvad?
E-valg med fup og fiduser
Stol aldrig på en klassiker
.hola, .soc og .xxx
Et sprog genopstår
E-bogen er her
EU med eller uden filter
Leksikonline
Net-ifada
Tip et dødsfald
Jubii Jensen og Opasia Olsen
http://www.søndagaften.dk/arkiv/2000/0803.html
WAP en virus
Anti-demokratisk filter
Send en e-duft
Køber Søndagsavisen Gyldendal?
Selvmord á la web
E-dioterne
æ ø å - skal der stå
Ugens virus
Løgn og net
Mød døden på nettet
Søg og du skal finde...måske
http://www.søndagaften.dk/arkiv/1999/0804.html
Gratis, gratis, gratis, gratis
Hvis Microsoft boede i Saeby
En engel på skærmen
Krig via computeren
Digital konfliktløsning
Filter mod filter
Hvad skal hjemmesiden hedde?
Spøgelsesbyer på nettet
Det kreative 2000-problem

Søndag Aften 08/2003

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.