Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Maj 2013


Folkeskolereform - kreative konfliktflader


Når den kommende folkeskolereform skal udmøntes, vil kunst- og kulturlivet blive mødt med en række nye udfordringer. Selve undervisningstiden er det mindste.

Med regeringens forslag til folkeskolereform, Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen, lægges op til en styrkelse af de kreativ/musiske fag. Det vil give nye muligheder for disse fag, men også nye konfliktflader.

Undervisningstimer

Set ud fra de kreative fags position er den mest kontante - men i virkeligheden mindste - del af reformen, at timetallet til praktisk/musiske fag øges med 1 time ugentligt i 3. og 6. klasse. Herudover omdøbes fagene sløjd og håndarbejde til et nyt fælles fag "håndværk og design". Og der kommer mulighed for flere valgfagstimer i 7. til 9. klasse.

Regeringens oplæg beskriver formålene for de praktisk/musiske fag som at "understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag". Heri ligger noget sandt i vurderingen af fagenes betydning. Men herved underkendes også fagenes egen glæde og nytte. Eller som den nuværende formålsbestemmelse for faget musik udtrykker det: "Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange."

De praktisk/musiske fag skal nødigt opfattes som blot redskaber i forhold til øvrige fag. Det er et gode i sig selv at kunne tegne, synge eller hamre.

Den samme redskabstænkning kan læses ud af regeringens tanker om bevægelse: "Ud over at fremme børnenes sundhed og fysiske udvikling vil det understøtte indlæringen og bidrage til større koncentration og mere ro i undervisningstimerne."

Den nuværende formålsbestemmelse for faget idræt lyder: "Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling."

I oplægget til folkeskolereform får man et billede af, at børn bare skal bevæge sig for at kunne modtage undervisning. Ikke noget med at bevægelse sikrer, at du har et bedre forhold til din egen krop.

Læreres forberedelse

For de praktisk/musiske fags lærere vil der komme en diskussion om deres forberedelsestid. I den almindelige offentlige debat om lærernes overenskomst har det mest omtalte eksempel, været at forberedelsestiden til en idrætstime ikke partout skal være den samme som til en matematiktime.

Diskussionen om forberedelsestiden vil blive lokal, men de enkelte lærerfaggrupper vil naturligvis hvæsse argumenterne for at styrke egen position. Udgangspunktet er sandsynligvis en defensiv position for de praktisk/musiske fag.

De praktisk/musiske fags lærergrupper vil dog som helhed opnå en merbeskæftigelse som følge af det øgede timetal i disse fag, både som almindelig undervisning og som valgfag.

Aktivitetstimer

De kommende aktivitetstimer kan udmøntes på mange måder, det bliver lokale beslutninger. Timerne kan ses som erstatning af nogle af de aktiviteter, der foregår i landets SFO'er. Derfor må man også forestille sig, at nuværende SFO-medarbejdere vil blive trukket ind i skolernes hverdag. Men også nuværende lærere i praktiske/musiske fag vil komme til at anvende dele af arbejdstiden med aktivitetstimer.

Aktivitetstimerne vil derfor blive en direkte kampplads mellem to sæt børnetænkning: skolernes eller fritidshjemsektorens. Reformens oplæg er at skolerne har serveretten, så må fritidshjemssektoren prøve at spille med og ind.

De frivillige

Ifølge reformforslaget vil der komme et endnu tættere samarbejde mellem folkeskolen og forenings- og idrætslivet. Dette har kulturministeren fulgt op ved i flere sammenhænge at fremhæve mulighederne for forenings- og kulturlivet.

I Jyllands-Posten har Kulturministeren fx skrevet:
"Det er derimod intentionen, at den del af kultur-, idræts- og foreningslivet, der retter sig mod børn og unge, skal have større mulighed for at møde et langt bredere udsnit af børn og unge i et ligeværdigt samarbejde med folkeskolen. Vi har et rigt foreningsliv med kompetente og dygtige trænere, undervisere og ildsjæle, der ønsker det bedste for børn og unge. Der er en masse gode kræfter i det frivillige foreningsliv, som har meget godt at bidrage med i skolen. Den rigdom skal vi hilse velkommen og invitere indenfor."
For at uddybe dette perspektiv har ministeren nedsat en arbejdsgruppe som til oktober skal fremlægge forslag til styrkelse af kunst og kultur i skolerne.

Til Politiken har ministeren desuden sagt:
"Vi har erkendt, at der er brug for lovgivning, der sikrer, at musikskolerne, de frivillige idrætsforeninger og museerne bliver en del af hverdagen i skolen, og vi opfordrer skolerne til at lave partnerskabsaftaler med resten af kunst- og kulturlivet i lokalområdet".
Politisk set er der således en tro på, at det samlede reformarbejde kan resultere i en bedre position for de praktisk-musiske fag. Nogle af ministerens tanker svarer fint overens med tidligere radikale initiativer med skolen som lokalt kulturcenter.

Hvad kan foreningerne?

I realiteten bliver det op til foreningslivet at skabe samarbejdet med skolerne. Det vil blive afhængigt af lokale kræfter, men vil også blive understøttet af centrale initiativer. Man må forvente, at alle landsdækkende organisationer vil tage initiativer, der kan understøtte lokale foreningers samarbejde - mest oplagt i form af alskens erfaringsudveksling, best-practice osv.

Foreningernes muligheder vil blive begrænset af, at samarbejdet skal foregå indenfor den almindelige skoledag, hvor de fleste selvfølgelig er optaget af eget arbejde eller studie. Trods dette vil foreninger kunne byde ind med mange samarbejdsmuligheder og -modeller.

For foreningerne bliver det vigtigt at forstå, at skolerne ikke blot skal ses som et rekrutteringssted, men at de fælles aktiviteter skal leve op til folkeskolelovens formål. Og at en væsentlig del af reformens tankegods handler om at øge ambitionsniveauet i folkeskolen. Det er hverken hygge eller hobby der skal forme samarbejderne.

Skolerne som konkurrent

Den længere skoledag ses af mange som en konkurrent mod børnenes andre eftermiddagsaktiviteter. Der foreligger ikke nogle præcise analyser af, hvad børn i forskellige aldersgrupper laver på de forskellige tidspunkter.

Ifølge Undervisningsministeriet går omkring 87 % af børn mellem seks og ni år i skolefritidsordninger. For de ældre grupper er andelen i fritidshjem og -klub mindre. Denne opgørelse skjuler dog, at børn i fritidshjem har friere rammer end i en kommende helhedsskole. Fx at man kan gå fra fritidshjemmet til musikskolen eller andre aktiviteter.

Musikskolerne som knude

Særligt musikskolerne, som er obligatoriske for alle kommuner, kan blive en vanskelig nød at knække. Den nuværende organisation for musikskolerne er uafhængig af skolerne, men bruger som regel skolernes lokaler - efter skoletid.

Om børnene har kræfter til at gå i musikskole efter en længere skoledag, er det umiddelbare spørgsmål. Det kan koste tilslutning til musikskolerne.

Den reelle diskussion bør dog handle om musikskolernes placering i skolerne i det hele taget. Musikskolerne har både et alment musiskdannende formål og et talentudviklingsformål. Det almene ville i højere grad kunne finde plads i samvirke med den enkelte skole. Ikke nødvendigvis efter den øvrige skoletid.

En mulig barriere er, at musikskolerne, både i lov og struktur, er placeret i kulturministeriets regi. Der kan derfor komme en diskussion om musikskolernes strukturelle placering.

Tilsvarende diskussioner kan komme for billedskoler og andre kulturskoler. Ligesom andre kulturpolitisk funderede støttesystemer, fx refusion for børneteatre og huskunstnerordninger.

Læs også:
Skolereform med kreative muligheder
Tid til amatører?
Amatørernes kulturvaner
Amatører skal lære at netværke
Rammerne for amatører
Hvem er amatørerne?

Søndag Aften 05/2013       Del

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2012






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2013 Søndag Aften.. All rights reserved.