Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Marts 2002


Forfattere med lommesmerter


Finanslovsforslagets nedskæringer af bibliotekspengene har skabt større virak end nogen anden nedskæring. Har kulturministeren fået sin personlige efterlønssag?

CulturCommentar:

Gruppen af danske forfattere fremstår som de største tabere efter finanslovsforslaget. Der kan lukkes teatre, spillesteder og uddannelsesinstitutioner. Det fører til kortvarige protester og naturligvis redningsforsøg. Men i den kollektive hukommelse forsvinder nedskæringerne som regel. Nedskæringen i bibliotekspengene til forfatterne forsvinder ikke i den første lange tid.

Forfattere er skrivende mennesker, og derfor overrasker det ikke, at så mange forfattere har sendt protester til avisernes spalter. Men at forfatterne er velformulerede, diskvalificerer ikke protesten. At nogle annoncerer retssager om bibliotekspengene vidner om desperation - og om en reel følelse af løftebrud.

Løftebruddet kan findes i mange niveauer: at bibliotekspengene nedskæres i en finanslov uden forvarsel, at nedskæringer står i modsætning til kulturministerens tiltrædelseserklæringer, at nedskæringen står i dyb kontrast til VK-partiernes officielle kulturpolitik, at nedskæringen sker på et område, hvor der hidtil har været politisk konsensus og hvor der er en ikke-retlig sammenhæng mellem ophavsret og penge.

Mange kunstnergrupper føler, at deres ophavsret er under pres i disse år. De færreste har troet, at det skulle være Staten, som gik forrest i det, som opleves som brud på ophavsretserstatning. At Staten med juridisk ret kan skære i bibliotekspengene giver ikke i sig selv accept. Nedskæringen i bibliotekspengene bliver ikke accepteret, og nedskæringen vil blive husket.

Kulturens efterløn

SR-regeringen kom sig aldrig ovenpå efterlønsslaget. Mange tillægger denne enkeltbegivenhed en afgørende betydning for regeringens valgnederlag. I offentligheden blev der stillet stærke spørgsmålstegn ved statsministeren og hans nærmeste rådgivere. De samme spørgsmål må diskussionen om bibliotekspengene føre til. Har kulturministeren ikke rådgivere, som har kendskab til bibliotekspengene, både den faktiske økonomiske og den symbolske betydning? At ministeren ved sin tiltræden kan ytre ønsket om at opprioritere den direkte støtte til kunstnerne og siden skære i den mest direkte af alle kunstnerstøtter, fortæller først og fremmest, at ministeren ved sin tiltræden ikke havde nogen anelse om, hvor hårde nedskæringerne ville blive.

Ministeren har usædvanligt hurtigt opnået et skær af løftebrud. Selv om man ikke juridisk kan hævde et løftebrud og der slet ikke er udtalt nogen "garanti" fra kulturministeren, så skal der gøres meget for at rette op på skaden.

Regeringens retrætemuligheder

Regeringen har valgt retrætens vej på enkelte andre stærkt kritiserede felter, eksempelvis Center for Menneskerettigheder. Men det er i finanslovssammenhæng en billig retræte. Hvis regeringen frafalder nedskæringen på biblioteksafgift, vil man givetvis fastholde det samlede sparekrav til kulturministeriet. Det er ikke sandsynligt, at man vil lancere nye selektive besparelser. En mere sandsynlig konsekvensen vil være at kulturministeriets procentbesparelser forøges. Statslige råd vil således komme til at spare 18,5% i stedet for nuværende 15,3%. Dette scanarie er ikke tillokkende for andre end Dansk Folkeparti - og dette parti har som det eneste ligefrem glædet sig over nedskæringen i biblioteksafgift.

De forkælede forfatterne

Regeringens retorik om råd og nævn kan i høj grad paralleliseres med 60'ernes rindalisme. Og da ministeren startede med at fremhæve, at den offentlige kunststøtte skulle målrettes kunstnerne og ikke alle formidlerne, spillede han på de samme følelser som rindalisterne og statsministerens udsagn om eksperttyranni.

Men forfatterne står ikke så isoleret og fremstår ikke så forkælede, som kunstnerne gjorde da Statens Kunstfond blev oprettet. Forfatterforeningens kampagne for at statens overskud fra bogmomsen skal anvendes til forfatterne fik bred opbakning og forståelse. Man kan kritisere boghandlerforeningens meningsmåling af befolkningens opbakning til momsfritagelse af bøger (Se Søndag Aften Arkiv). Men meningsundersøgelsen tyder i hvert fald på bred folkelig accept af bogens nødvendighed. Langt de fleste af VK-regeringens nedskæringer virker taktisk velfunderede: man rammer få - og vinder de manges opbakning. Ved at skære i bibliotekspengene har regeringen valgt at få en modstander, som har bred opbakning.

Den kollektive følelse af, at det danske sprog er truet, angsten for globalisering, er paradoksalt nok med til at støtte forfatternes sag. Hvis det danske sprog skal overleve, må vi have en fortsat udvikling af det danske sprog. Vi har brug for forfatterne - er i dag en meget udbredt holdning.

Modstanden mod nedskæringen i bibliotekspengene findes også i de konservatives eget bagland. Få har ytret sig offentligt. Men det er åbenlyst, at dette er en af de sager, hvor mange konservative føler at k'et i Vk er blevet meget lille.

I debattens hede kan spliden mellem de forskellige forfattergrupper opleves som en styrkelse af regeringens position. Mange glemmer tilsyneladende, at uenighed om bibliotekspengene er eksistensgrundlaget for den skønlitterære forfatterforening. Men splittelsen vil give kulturministeren alvorlige problemer. Det er en del af fundamentet for Det Konservative Folkeparti, at der eksisterer velfungerende samarbejdsmodeller. Spliden blandt forfattere kommer til at være ødelæggende - i mange år - for Kulturministeriets muligheder for at føre en samlet og visionær litteraturpolitik. Umiddelbart fremstår de splittede forfattere som taberne, men Kulturministeriet er en langt større taber. Ministeriets eksistensberettigelse består i gode og repræsentative samarbejdspartnere - lige nu har man vist de potentielle samarbejdspartnere udenfor døren.

Tom Ahlberg
ansvarshavende redaktør

Læs også:
Bundgrænse for biblioteksafgift
Biblioteksafgift: Løfter og aftaler
Biblioteksafgiften - grundlaget
Biblioteksafgift til masserne
Anakronistisk afgift
En check på 25 kroner
Ikke kun bøger
Lov uden formål

Søndag Aften 03/2002

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.