Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Juli 2002
Sjusk er et pænt ord
Kulturministeriets håndtering af biblioteksafgiften kalder på følelsesladede ord. Folketingets finansudvalg er gjort til grin. Kulturministeren beslutter regler uden lovhjemmel
CulturCommentar:
Kulturministeren har besluttet en række objektive kriterier for uddeling af 400 legater til forfattere som falder for biblioteksafgiftens bundgrænse på 5.000 kr (se De unødvendige ansøgninger). Kulturministerens objektive kriterier er i væsentlig modstrid med det tipsaktstykke som Folketingets finansudvalg godkendte 24. april 2002 - og som indholdt bevillingen på 2 mio kr til 400 legater til forfattere som blev ramt af bundgrænsen på 5.000 kr.
Teksten i tipsaktstykket lyder:
2.000.000 mio kr. afsættes til fordeling til professionelle forfattere, der ikke vil få udbetalt biblioteksafgift i 2002, fordi der er indført en undergrænse på 5.000 kr. for det beløb, der kan udbetales til den enkelte afgiftsmodtager. Beløbet fordeles efter ansøgning af Litteraturrådet ud fra kvalitetskriterier.
Folketingets finansudvalg har således tiltrådt Kulturministerens eget ønske om en pulje til dette særlige formål. Formuleringerne er kulturministerens egne.
Det er helt almindelig lovgivningspraksis, at folketinget beslutter at give en minister bemyndigelse til at udarbejde nærmere retningslinjer eller lignende. Tipsaktstykket giver netop ikke ministeren bemyndigelse til at blande sig i den konkrete udmøntning. Tværtimod: tipsaktykket giver kompetencen direkte til Litteraturrådet - efter ønske fra ministeren.
Efter finansudvalget godkendte aktstykket har ministeren valgt at lave retningslinjer som begrænser mange af de potentielle legatmodtagere fra at ansøge. Det har ministeren ikke fået hjemmel til af finansudvalget.
Objektiviseret kvalitetsvurdering
I tipsaktstykket står også, at legaterne skal fordeles efter kvalitative kriterier. Kulturministerens retningslinjer for de 400 legater fjerner enhver form for kvalitativ vurdering og erstatter fuldstændigt den kvalitative vurdering med objektive kriterier.
Endelig fremgår af tipsaktstykket, at legaterne skal gå til "professionelle" forfattere (se Søndag Aften arkiv ). Ministerens kriterier ser helt og aldeles bort fra om forfatterne er professionelle eller ej - teoretisk kan de 400 legater ende hos 400 amatører!
Det nærmeste kulturministeren kommer kravet om "professionelle forfattere" er Biblioteksstyrelsens formulering om, at det skal være "forfattere, for hvem forfattervirksomheden er det primære". Denne formulering er dog ikke en del af selve ansøgningsmaterialet og kan sandsynligvis ikke hævdes at være en binding for Litteraturrådets behandling af ansøgningerne.
Kulturministeren har selv stillet et forslag til folketingets finansudvalg. Det er tiltrådt uændret. Efterfølgende ændrer kulturministeren på indholdet på 2 væsentlige punkter. Og ministeren har end ikke hjemmel til at foretage disse ændringer.
Forårets debat om den voldsomme nedskæring i finanslovens bevilling til biblioteksafgift gav stærk følelsesladet debat og alvorlige juridiske indvendinger. På et politisk felt med så stærk offentlig og juridisk debat må det være et minimumskrav, at en minister sikrer juridisk klarhed og minimerer mulighederne for fejltolkninger. Udmøntningen af tipsbevillingen til de 400 legater vil fortsat skabe uklarhed og grundlag for juridiske tovtrækkerier.
Kulturministeren kunne uden problemer have fremlagt sine kriterier for folketingets finansudvalg - og dermed fået folketingets accept af en ændret litteraturpolitik. Han kunne også have bedt om hjemmel til at udarbejde retningslinjer. Det er en del af det politiske håndværk at tænke mere end 1 skridt frem. Usikkerheden om VK-regeringens egne holdninger kombineret med chocket over proteststormen har åbenbart skabt vaklen og usikkerhed. Det giver modsigelsesfulde tilkendegivelser fra Kulturministeren og de myndigheder som er under hans ressort. Og det giver lattervækkende fortolkningsmuligheder som man ved simpel korrekturlæsning burde have sikret sig imod.
VK-regeringen kan naturligvis selv vælge, hvordan man vil prioritere forskellige opgavetyper. Den juridiske vurdering af beslutningerne om bibliotekspengene må komme fra relevante myndigheder. Men den politiske håndtering af biblioteksafgiften i VK-regeringens år 1 kan kun give svaret: duer ikke.